| Norsk (1930)Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde? Svenska (1917)
Då föll Abraham ned på sitt ansikte och log, ty han sade vid sig själv: »Skulle barn födas åt en man som är hundra år gammal? Och skulle Sara föda barn, hon som är nittio år gammal?»Dansk (1917 / 1931)
Da faldt Abraham paa sit Ansigt og lo, idet han tænkte: »Kan en hundredaarig faa Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve Aar føde en Søn?«
|  | 
Lukas 1:18 Og Sakarias sa til engelen: Hvorav skal jeg vite dette? Jeg er jo en gammel mann, og min hustru er langt ute i årene.
Romerne 4:19 og uten å bli svak i troen så han på sitt eget legeme, som var utlevd, han var næsten hundre år gammel, og på Saras utdødde morsliv;
1 Mosebok 17:3 Da falt Abram på sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa:
1 Mosebok 17:18 Og Abraham sa til Gud: Måtte bare Ismael få leve for ditt åsyn!
1 Mosebok 18:11 Men Abraham og Sara var gamle og langt ute i årene; Sara hadde det ikke lenger på kvinners vis.
1 Mosebok 18:12 Derfor lo Sara ved sig selv og sa: Skulde jeg, nu jeg er blitt gammel, ha attrå, og min mann er også gammel.
1 Mosebok 21:5 Abraham var hundre år gammel da han fikk sin sønn Isak.
1 Mosebok 21:6 Da sa Sara: Gud har gjort det så at jeg må le; alle som hører dette, vil le av mig.
1 Mosebok 21:7 Og hun sa: Hvem skulde vel ha sagt til Abraham at Sara gir barn å die? Og nu har jeg født ham en sønn i hans alderdom.
|
| |
|
