I undfanger Straa og føder Halm, eders Aande er Ild, der fortærer jer selv;

Jakob 1:15
derefter, naar Begæringen har undfanget, føder den Synd, men naar Synden er fuldvoksen, føder den Død.

Salmerne 7:14
Se, han undfanger Tomhed, svanger med Ulykke føder han Blændværk;

Esajas 1:31
Den stærke bliver til Blaar, hans Værk til en Gnist; begge brænder med hinanden, og ingen slukker.

Esajas 26:18
Vi er svangre og vrider os, som om vi fødte Vind; Landet frelser vi ikke, og Jordboere fødes ikke til Verden.

Esajas 59:4
Med Ret stævner ingen til Doms eller fører ærligt sin Sag. Man stoler paa tomt, taler falsk, man undfanger Kval, føder Uret.