nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

Lukas 12:20
Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt?

Salmerne 39:6
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Salmerne 73:22
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.

Salmerne 92:6
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.

Salmerne 94:8
Forstaa dog, I Taaber blandt Folket! Naar bliver I kloge, I Daarer?

Ordsprogene 30:2
thi jeg er for dum til at regnes for Mand, Mands Vid er ikke i mig;

Prædikeren 2:14
Den vise har Øjne i Hovedet, men Taaben vandrer i Mørke. Men jeg skønnede ogsaa, at en og samme Skæbne rammer begge.

Prædikeren 2:16
thi den vises Minde er lige saa lidt evigt som Taabens, fordi nu engang alt glemmes i kommende Dage; ak! den vise maa dø saa godt som Taaben.

Prædikeren 2:18
Og jeg blev led ved al den Flid, jeg, har gjort mig under Solen, fordi jeg maa efterlade mit Værk til den, som kommer efter mig.

Prædikeren 2:21
thi der har et Menneske gjort sig. Flid med Visdom, Kundskab og Dygtighed, og saa maa han overlade sit Eje til et Menneske, som ikke har lagt Flid derpaa. Ogsaa det er Tomhed og et stort Onde.