Thi »alt Kød er som Græs, og al dets Herlighed som Græssets Blomst; Græsset visner, og Blomsten falder af;

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Salmerne 39:6
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Salmerne 103:15
som Græs er Menneskets Dage, han blomstrer som Markens Blomster;

Esajas 40:6
Der lyder en Røst, som siger: »Raab!« Jeg svarer: »Hvad skal jeg raabe?« »Alt Kød til Hobe er Græs, al dets Ynde som Markens Blomst;

Esajas 51:12
Jeg, jeg er eders Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs,

Matthæus 6:30
Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde eder, I lidettroende?

Jakob 1:10
den rige derimod af sin Ringhed; thi han skal forgaa som Græssets Blomst.