Men da han var i Nød, bad han HERREN sin Gud om Naade og ydmygede sig dybt for sine Fædres Gud.

2.Krønikebog 32:26
Men da Ezekias ydmygede sig og vendte om fra sit Hovmod sammen med Jerusalems Indbyggere, kom HERRENS Vrede ikke over dem i Ezekias's Dage.

2.Krønikebog 33:18
Hvad der ellers er at fortælle om Manasse, hans Bøn til sin Gud og de Seeres Ord, som talte til ham i HERRENS, Israels Guds, Navn, staar jo optegnet i Israels Kongers Krønike;

2.Krønikebog 33:23
Han ydmygede sig ikke for HERRENS Aasyn, som hans Fader Manasse havde gjort, men Amon dyngede Skyld paa Skyld.

Salmerne 118:5
Jeg paakaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i aabent Land.

Salmerne 120:1
Sang til Festrejserne. Jeg raabte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Salmerne 130:1
Sang til Festrejserne. Fra det dybe raaber jeg til dig, HERRE,

Salmerne 130:2
o Herre, hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!

Jeremias 13:18
Sig til Kongen og til Herskerinden: »Tag lavere Sæde, thi af eders Hoved faldt den dejlige Krone.«

Jeremias 36:7
Maaske naar deres klage HERRENS Aasyn, maaske omvender de sig hver fra sin onde Vej; thi stor er Vreden og Harmen, som HERREN har udtalt mod dette Folk.«

Daniel 4:36
I samme Stund fik jeg min Forstand igen; jeg fik ogsaa min Herlighed og Glans igen, mit Rige til Ære; mine Raadsherrer og Stormænd søgte mig, jeg blev genindsat i mit Rige, og endnu større Magt blev mig givet.