Jeg gør Ende paa al hendes Glæde, Fester, Nymaaner, Sabbater, hver en Højtid, hun har.

Esajas 1:13
Bring ej flere tomme Afgrødeofre, vederstyggelig Offerrøg er de mig! Nymaanefest, Sabbat og festligt Stævne — jeg afskyr Uret og festlig Samling.

Esajas 1:14
Eders Nymaanefester og Højtider hader min Sjæl, de er mig en Byrde, jeg er træt af at bære.

Esajas 24:8
Haandpaukens Klang er endt, de jublendes Larm hørt op, endt er Citrens Klang.

Jeremias 7:34
Og i Judas Byer og paa Jerusalems Gader gør jeg Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst, thi Landet skal lægges øde.

Jeremias 16:9
thi saa siger Hærskarers HERRE, Israels Gud: Se, for eders Øjne og i eders Dage gør jeg paa dette Sted Ende paa Fryderaab og Glædesraab, Brudgoms Røst og Bruds Røst.

Hoseas 3:4
Thi i lang Tid skal Israeliterne vente uden Konge og Fyrste, uden Slagtoffer og Stenstøtte, uden Efod og Husgud.

Hoseas 5:7
Troløse var de mod HERREN, thi uægte Børn har de født; nu vil han opsluge dem, Plovmand sammen med Mark.

Hoseas 9:5
Hvad gør I paa Højtidsdagen, paa HERRENS Festdag?

Amos 5:21
Jeg hader, forsmaar eders Fester, er led ved eders festlige Samlinger,

Amos 8:10
Jeg vender eders Fester til Sorg og alle eders Sange til klage, lægger Sæk om alle Lænder, gør hvert et Hoved skaldet, bringer Sorg som over en enbaaren, en bitter Dag til sidst.