Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David. (2) Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.

Matthæus 27:46
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: »Eli! Eli! Lama Sabaktani?« det er: »Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?«

Markus 15:34
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: »Eloï! Eloï! Lama Sabaktani?« det er udlagt: »Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?«

Lukas 18:31
Men han tog de tolv til sig og sagde til dem: »Se, vi drage op til Jerusalem, og alle de Ting, som ere skrevne ved Profeterne, skulle fuldbyrdes paa Menneskesønnen.

Job 3:24
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve raab strømmer som Vand.

Salmerne 6:6
Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;

Salmerne 10:1
HERRE, slaa dem med Rædsel, lad Folkene kende, at de er Mennesker! — Sela. (2) Hvorfor staar du saa fjernt, o Herre, hvi dølger du dig i Trængselstider?

Salmerne 32:3
Mine Ben svandt hen, saa længe jeg tav, under Jamren Dagen igennem,

Salmerne 38:8
jeg er lammet og fuldkommen knust, jeg skriger i Hjertets Vaande.

Habakkuk 1:2
Hvor længe skal jeg klage, HERRE, uden du hører, skrige til dig over Vold, uden du frelser?