Min Ven er min, og jeg er hans, som vogter blandt Liljer;

Højsangen 1:7
Sig mig, du, som min Sjæl har kær, hvor du vogter din Hjord, hvor du holder Hvil ved Middag. Thi hvi skal jeg gaa som en Landstryger ved dine Fællers Hjorde?

Højsangen 4:5
dit Bryst som to Hjortekalve, Gazelletvillinger, der græsser blandt Liljer.

Højsangen 6:2
Min Ven gik ned i sin Have, til Balsambedene, for at vogte sin Hjord i Haverne og sanke Liljer.

Højsangen 6:3
Jeg er min Vens, og min Ven er min, han, som vogter blandt Liljer.

Højsangen 7:10
Jeg er min Vens, og til mig staar hans Attraa.