Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

Romerne 8:20
Thi Skabningen blev underlagt Forfængeligheden, ikke med sin Villie, men for hans Skyld, som lagde den derunder,

Job 11:12
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Salmerne 39:5
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Salmerne 39:6
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.

Salmerne 62:9
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Salmerne 89:47
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Salmerne 144:4
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Prædikeren 12:8
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, alt er Tomhed.