5.Mosebog 24:15
Dag for Dag skal du give ham hans Løn, saa at Solen ikke gaar ned derover, thi han er nødlidende og venter med Længsel derpaa. Ellers raaber han til HERREN over dig, og du paadrager dig Skyld.
Krydshenvisninger
Matthæus 20:8
Men da det var blevet Aften, siger Vingaardens Herre til sin Foged: Kald paa Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

1.Timotheus 5:18
Thi Skriften siger: »Du maa ikke binde Munden til paa en Okse, som tærsker;« og: »Arbejderen er sin Løn værd.«

Jakob 5:4
Se, den Løn skriger, som I have forholdt Arbejderne, der høstede eders Marker, og Høstfolkenes Raab ere komne ind for den Herre Zebaoths Øren.

2.Mosebog 22:23
hvis I mishandler dem, og de raaber om Hjælp til mig, vil jeg visselig høre paa deres Klageraab,

3.Mosebog 19:13
Du maa intet aftvinge din Næste, du maa intet røve; Daglejerens Løn maa ikke blive hos dig Natten over.

3.Mosebog 25:35
Naar din Broder i dit Nabolag kommer i Trang og ikke kan bjærge Livet, skal du holde ham oppe; som fremmed og indvandret skal han leve hos dig.

5.Mosebog 15:9
Vogt dig for, at ikke saadan nedrig Tanke kommer op i dig: »Der er ikke længe til det syvende Aar, Friaaret!« saa du ser med onde Øjne paa din fattige Broder og ikke giver ham noget; thi da vil han raabe til HERREN over dig, og du vil paadrage dig Synd.

Job 31:13
Har jeg ringeagtet min Træls og min Trælkvindes Ret, naar de trættede med mig,

Job 35:9
Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,

Ordsprogene 3:28
sig ej til din Næste: »Gaa og kom igen, jeg vil give i Morgen!« — saafremt du har det.

Jeremias 22:13
Ve ham, der bygger Hus uden Retfærd, Sale uden Ret, lader Landsmand trælle for intet, ej giver ham Løn,

Links
5.Mosebog 24:15 Interlinear5.Mosebog 24:15 FlersprogedeDeuteronomio 24:15 SpanskDeutéronome 24:15 Franske5 Mose 24:15 Tysk5.Mosebog 24:15 KinesiskDeuteronomy 24:15 EngelskBible AppsBible Hub

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.
5.Mosebog 24:14
Toppen af ​​Siden
Toppen af ​​Siden