Derpaa sagde han til mig: Menneskesøn! Disse Ben er alt Israels Hus. Se, de siger: »Vore Ben er tørre, vort Haab er svundet, det er ude med os!«

Salmerne 88:5
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.

Salmerne 88:16
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,

Salmerne 141:7
Som naar man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab.

Jeremias 32:43
End skal der købes Marker i det Land, som I siger er en Ørken uden Mennesker og Kvæg og givet i Kaldæernes Haand;

Jeremias 33:24
Har du ikke lagt Mærke til, hvorledes dette Folk siger: »De to Slægter, HERREN udvalgte, har han forkastet!« Og de smæder mit Folk, fordi det i deres Øjne ikke mer er et Folk.

Klagesangene 3:18
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«

Klagesangene 3:54
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«

Ezekiel 33:10
Og du, Menneskesøn, sig til Israels Hus: I siger: »Vore Overtrædelser og Synder tynger os, og vi svinder hen i dem, hvor kan vi da leve?«

Ezekiel 36:10
jeg gør Mennesker, alt Israels Hus, mangfoldige paa eder, Byerne skal bebos og Ruinerne genopbygges;

Ezekiel 39:25
Derfor, saa siger den Herre HERREN; Nu vil jeg vende Jakobs Skæbne, forbarme mig over alt Israels Hus og være nidkær for mit hellige Navn;