Har du ganske vraget Juda, væmmes din Sjæl ved Zion? Hvorfor har du slaaet os, saa ingen kan læge? Man haaber paa Fred, men det bliver ej godt, paa Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

1.Thessaloniker 5:3
Naar de sige: »Fred og ingen Fare!« da kommer Undergang pludselig, over dem ligesom Veerne over den frugtsommelige, og de skulle ingenlunde undfly.

Job 30:26
Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;

Jeremias 6:30
Giv dem Navn af vraget Sølv, thi dem har HERREN vraget.

Jeremias 7:29
Afklip dit Haar, kast det bort og klag paa de nøgne Høje! Thi HERREN har forkastet og bortstødt den Slægt, han var vred paa.

Jeremias 8:15
Man haaber paa Fred, men det bliver ej godt, paa Lægedoms Tid, men se, der er Rædsel.

Jeremias 8:22
Er der ikke Balsam i Gilead, ingen Læge der? Hvorfor heles da ikke mit Folks Datters Saar?

Jeremias 12:7
Mit Hus har jeg opgivet, bortstødt min Arvelod, givet min elskede hen i hendes Fjenders Haand.

Jeremias 30:13
Ingen fører din Sag. For din Byld er ingen Lægedom, for dig ingen Helse.

Klagesangene 5:22
Eller har du helt stødt os bort, er din Vrede mod os uden Ende?

Mika 1:12
og hvor kan Marots Indbyggere haabe paa Lykke? Thi Ulykke kom ned fra HERREN til Jerusalems Porte.