saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Job 39:5
Hvem slap Vildæslet løs, hvem løste mon Steppeæslets Reb,

Salmerne 39:5
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Salmerne 39:11
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. — Sela.

Salmerne 62:9
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Salmerne 144:4
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Prædikeren 1:2
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

Prædikeren 11:10
Slaa Mismod ud af dit Sind, hold Sygdom fjernt fra din Krop; thi Ungdom og Livsgry er Tomhed!