Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;

Salmerne 69:15
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.

Salmerne 74:20
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.

Salmerne 86:13
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb.

Salmerne 88:12
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?

Salmerne 143:3
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Klagesangene 3:6
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Klagesangene 3:55
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;

Ezekiel 26:20
saa støder jeg dig ned iblandt dem, der steg ned i Dybet, blandt Fortidens Folk, og lader dig ligge i Underverdenen som ældgamle Ruiner blandt dem, der steg ned i Dybet, for at du aldrig mere skal bebos eller rejse dig i de levendes Land;