Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;

1.Mosebog 3:17
Og til Adam sagde han: »Fordi du lyttede til din Hustrus Tale og spiste af Træet, som jeg sagde, du ikke maatte spise af, skal Jorden være forbandet for din Skyld; med Møje skal du skaffe dig Føde af den alle dit Livs Dage;

Job 5:7
men Mennesket avler Kvide, og Gnisterne flyver til Vejrs.

Job 7:1
Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.

Job 10:20
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Salmerne 89:47
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Prædikeren 2:23
Alle hans Dage er jo Lidelse, og hans Slid er Græmmelse; end ikke om Natten finder hans Hjerte Hvile. Ogsaa det er Tomhed.

Jeremias 20:18
Hvi kom jeg af Moders Liv, naar jeg kun skulde opleve Møje og Harm, mine Dage svinde i Skam!