| Norsk (1930)For Gud Herren er sol og skjold, Herren gir nåde og ære; han nekter ikke dem noget godt som vandrer i uskyld. Svenska (1917)
Ty HERREN Gud är sol och sköld; HERREN giver nåd och ära; han vägrar icke dem något gott, som vandra i ostrafflighet.Dansk (1917 / 1931)
Thi Gud HERREN er Sol og Skjold, HERREN giver Naade og Ære; dem, der vandrer i Uskyld, nægter han intet godt.
|  | 
Matteus 7:11 Dersom da I, som er onde, vet å gi eders barn gode gaver, hvor meget mere skal da eders Fader i himmelen gi dem gode gaver som beder ham!
Apenbaring 21:23 Og staden trenger ikke solen eller månen til å lyse for sig; for Guds herlighet oplyser den, og Lammet er dens lys.
1 Mosebok 15:1 Nogen tid derefter kom Herrens ord til Abram i et syn, og det lød så: Frykt ikke, Abram! Jeg er ditt skjold; din lønn skal være meget stor.
Salmenes 18:2 Herren er min klippe og min festning og min frelser; min Gud er min klippe, som jeg setter min lit til, mitt skjold og min frelses horn, min borg.
Salmenes 34:9 Frykt Herren, I hans hellige! For intet fattes dem som frykter ham.
Salmenes 34:10 De unge løver lider nød og hungrer, men dem som søker Herren, fattes ikke noget godt.
Salmenes 85:9 Ja, hans frelse er nær hos dem som frykter ham, forat herlighet skal bo i vårt land.
Salmenes 85:12 Herren skal også gi det som godt er, og vårt land gi sin grøde.
Salomos Ordsprog 2:7 og han gjemmer frelse for de opriktige, et skjold for dem som lever ustraffelig,
Salomos Ordsprog 30:5 Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
Esaias 60:19 Solen skal ikke mere være ditt lys om dagen, og månen skal ikke skinne og lyse for dig; men Herren skal være et evig lys for dig, og din Gud skal være din herlighet.
Esaias 60:20 Din sol skal ikke mere gå ned, og din måne ikke miste sitt skinn; for Herren skal være et evig lys for dig, og din sorgs dager skal være til ende.
Mika 2:7 Hvilket ord, du Jakobs hus! Mon Herren er snar til vrede? Eller er det således han pleier å gå frem? Er ikke mine ord gode mot den som vandrer ærlig?
Sakarias 4:7 Hvem er du, du store fjell som reiser dig foran Serubabel? Bli til en slette! Han skal føre toppstenen* frem under høie rop: Nåde, nåde være med den!
Malakias 4:2 Men for eder som frykter mitt navn, skal rettferdighetens sol gå op med lægedom under sine vinger; og I skal gå ut og hoppe som gjøkalver,
|
| |
|
