Hør paa mig, I modløse, som tror, at Retten er fjern:

Salmerne 76:5
De tapre gjordes til Bytte, i Dvale sank de, og Kraften svigted alle de stærke Kæmper.

Salmerne 119:150
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.

Esajas 9:9
alt Folket faar det at kende, Efraim og Samarias Borgere. Thi de siger i Hovmod og Hjertets Stolthed:

Esajas 46:3
Hør mig, du Jakobs Hus, al Resten af Israels Hus, løftet fra Moders Liv, baaret fra Moders Skød.

Esajas 48:1
Hør dette, du Jakobs Hus, I, som kaldes med Israels Navn og er rundet af Judas Kilde, som sværger ved HERRENS Navn og priser Israels Gud — dog ikke redeligt og sandt —

Esajas 48:4
Thi stivsindet er du, det ved jeg, din Nakke et Jernbaand, din Pande af Kobber.

Esajas 59:14
Retten trænges tilbage, Retfærd staar i det fjerne, thi Sandhed snubler paa Gaden, Ærlighed har ingen Gænge;

Esajas 64:6
Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som Løvet, vor Brøde bortvejred os som Vinden.

Jeremias 2:5
Saa siger HERREN: Hvad ondt fandt eders Fædre hos mig, siden de gik bort fra mig og holdt sig til Tomhed, til de selv blev tomme?

Zakarias 7:11
Men de vilde ikke høre; de var stivnakkede og gjorde deres Ører døve

Zakarias 7:12
og deres Hjerter haarde som Diamant for ikke at høre Loven og de Ord, Hærskarers HERRE sendte gennem sin Aand ved de tidligere Profeter. Derfor kom der stor Vrede fra Hærskarers HERRE.

Malakias 3:13
I taler stærke Ord imod mig, siger HERREN. Og I spørger: »Hvad taler vi imod dig?«