I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Job 7:7
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!

Salmerne 39:5
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Salmerne 78:39
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Salmerne 102:3
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;

Salmerne 144:4
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Ordsprogene 27:1
Ros dig ikke af Dagen i Morgen, du ved jo ikke, hvad Dag kan bringe.

Esajas 2:22
Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?