Vogter man Munden, bevarer man Sjælen, den aabenmundede falder i Vaade.

Jakob 3:2
Thi vi støde alle an i mange Ting; dersom nogen ikke støder an i Tale, da er han en fuldkommen Mand, i Stand til ogsaa at holde hele Legemet i Tømme.

Salmerne 34:13
saa var din Tunge for ondt, dine Læber fra at tale Svig;

Salmerne 141:3
HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør!

Ordsprogene 10:14
De vise gemmer den indsigt, de har, Daarens Mund er truende Vaade.

Ordsprogene 13:4
Den lade attraar uden at faa, men flittiges Sjæl bliver mæt.

Ordsprogene 18:7
Taabens Mund er hans Vaade, hans Læber en Snare for hans Liv.

Ordsprogene 18:21
Død og Liv er i Tungens Vold, hvo der tøjler den, nyder dens Frugt.

Ordsprogene 20:19
Bagtaleren røber, hvad ham er betroet, hav ej med en aabenmundet at gøre!

Ordsprogene 21:23
Den, der vogter sin Mund og sin Tunge, vogter sit Liv for Trængsler.