Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Job 7:16
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

Job 11:12
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Salmerne 9:20
Rejs dig, HERRE, lad ikke Mennesker faa Magten, lad Folkene dømmes for dit Aasyn;

Salmerne 39:5
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Salmerne 49:2
baade høj og lav, baade rig og fattig!

Salmerne 89:47
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!

Salmerne 116:11
sagde saa i min Angst: »Alle Mennesker lyver!«

Prædikeren 1:2
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

Esajas 2:9
Men bøjes skal Mennesket, Manden ydmyges, tilgiv dem ikke!

Esajas 40:15
Se, som Draabe paa Spand er Folkene, at regne som Fnug paa Vægt, som et Gran vejer fjerne Strande.

Esajas 40:17
Alle Folk er som intet for ham, for Luft og Tomhed at regne.

Daniel 5:27
Tekél betyder: Du er vejet paa Vægten og fundet for let.