Dansk (1917 / 1931) 1Et Udsagn: »Synernes Dal«. Hvad tænker du paa, siden alle stiger op paa Tagene, 2du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig! 3Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget. 4Derfor siger jeg: Gaa fra mig, lad mig græde bittert, træng ej paa for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde! 5Thi en Dag, da man ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig; 6Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud; 7og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de. 8Han borttog Judas Værn. Paa den Dag saa I hen til Skovhusets Rustkammer, 9og I saa, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand, 10gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk. 11I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, saa ej hen til ham, som beredte det for længst. 12Paa hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Graad og Sorg, til Hovedragning og Sæk. 13Men se, der er Fryd og Glæde, man slaar Okser ned, slagter Faar, æder Kød og faar Vin at drikke: »Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!« 14Men Hærskarers HERRE aabenbared for mit Øre: »Den Synd,« siger Herren, Hærskarers HERRE, »faar I ikke sonet, førend I dør!« 15Saa siger Herren, Hærskarers HERRE: Gaa hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna: 16Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen! 17Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, 18han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus! 19Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post. 20Men paa hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn, 21og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Haand. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus. 22Jeg lægger Nøglen til Davids Hus paa hans Skulder; naar han lukker op, skal ingen lukke i, og naar han lukker i, skal ingen lukke op, 23Jeg fæster ham som en Nagle paa et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus. 24Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig paa ham, Skud og Vildskud, alle Smaakar, fra Fadene til alle Krukkerne, 25saa skal det ske paa den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet paa et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpaa, skal slaas sønder. Thi HERREN har talet! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |