Dansk (1917 / 1931) 1Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
2Men han svarede og sagde til dem: »Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
3og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke.
4En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn.« Og han forlod dem og gik bort. 5Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med. 6Og Jesus sagde til dem: »Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!« 7Men de tænkte ved sig selv og sagde: »Det er, fordi vi ikke toge Brød med.« 8Men da Jesus mærkede dette, sagde han: »I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv paa, at I ikke have taget Brød med? 9Forstaa I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 10Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op? 11Hvorledes forstaa I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg.« 12Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære. 13Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: »Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?« 14Men de sagde: »Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne.« 15Han siger til dem: »Men I, hvem sige I, at jeg er?« 16Da svarede Simon Peter og sagde: »Du er Kristus, den levende Guds Søn.« 17Og Jesus svarede og sagde til ham: »Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18Saa siger jeg ogsaa dig, at du er Petrus, og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke faa Overhaand over den. 19Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder paa Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser paa Jorden, det skal være løst i Himlene.« 20Da bød han sine Disciple, at de maatte ikke sige til nogen at han var Kristus. 21Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gaa til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslaas og oprejses paa den tredje Dag. 22Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: »Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!« 23Men han vendte sig og sagde til Peter: »Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er.« 24Da sagde Jesus til sine Disciple: »Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig! 25Thi den, som vil frelse sit Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det. 26Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men maa bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl? 27Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning. 28Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som staa her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige.« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |