Udgyd din Vredes Strømme, slaa de stolte ned med et Blik,

Job 4:9
For Guds Aand gaar de til Grunde, for hans Vredes Pust gaar de til.

Job 21:30
Den onde skaanes paa Ulykkens Dag og frelses paa Vredens Dag.

Esajas 2:12
Thi en Dag har Hærskarers HERRE mod alt det høje og knejsende, mod alt ophøjet og stolt,

Esajas 22:19
Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

Esajas 23:9
Det gjorde Hærskarers HERRE for at vanære Hovmod, skænde al Stolthed, al Jordens Adel.

Esajas 25:11
det breder sine Hænder ud deri, som Svømmeren gør for at svømme, og han ydmyger dets Hovmod trods Hændernes Kunstgreb.

Esajas 26:5
Thi han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende By, styrter den til Jorden, lægger den i Støvet.

Esajas 42:25
Han udgød over det Harme, sin Vrede og Krigens Vælde; den luede om det, det ænsed det ej, den sved det, det tog sig det ikke til Hjerte.

Jeremias 48:29
Vi har hørt om Moabs Hovmod, det saare store, dets Stolthed, Overmod og Hovmod, dets opblæste Hjerte.

Daniel 4:24
saa betyder det, o Konge, og det er den Højestes Raad, som er udgaaet over min Herre Kongen:

Daniel 4:37
Nu lover, ophøjer og ærer jeg, Nebukadnezar, Himmelens Konge: Alle hans Gerninger er Sandhed, hans Veje Retfærd, og han kan ydmyge dem, som vandrer i Hovmod.

Daniel 5:20
Men da hans Hjerte blev hovmodigt og hans Aand stolt og overmodig, stødtes han fra Kongetronen, og hans Herlighed fratoges ham.

Nahum 1:6
Hvem kan staa for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.

Nahum 1:8
og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke.