sætter du dig, skal du ikke skræmmes, lægger du dig, skal din Søvn vorde sød;

Job 11:19
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.

Salmerne 3:5
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.

Salmerne 112:8
fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;

Salmerne 127:2
Det er forgæves, I staar aarle op og gaar sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Ordsprogene 1:33
men den, der adlyder mig, bor trygt, sikret mod Ulykkens Rædsel.

Ordsprogene 6:22
paa din Vandring lede den dig, paa dit Leje vogte den dig, den tale dig til, naar du vaagner;

Prædikeren 5:12
Sød er Arbejderens Søvn, hvad enten han har lidt eller meget at spise; men den riges Overflod giver ikke ham Lov til at sove.

Jeremias 31:26
(Herved vaagnede jeg og saa mig om, og Søvnen havde været mig sød.)