Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.

Jakob 4:14
I, som ikke vide, hvad der skal ske i Morgen; thi hvordan er eders Liv? I ere jo en Damp, som er til Syne en liden Tid, men derefter forsvinder;

Job 8:9
Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.

Job 11:12
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.

Job 14:2
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.

Salmerne 39:5
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela.

Salmerne 39:11
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. — Sela.

Salmerne 102:11
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.

Salmerne 109:23
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;

Prædikeren 1:2
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!

Esajas 2:22
Slaa ikke mer eders Lid til Mennesker, i hvis Næse der kun er flygtig Aande, thi hvad er de at regne for?