Dansk (1917 / 1931) 1I den tredje Maaned efter Israeliternes Udvandring af Ægypten, paa denne Dag naaede de Sinaj Ørken.
2De brød op fra Refidim og kom til Sinaj Ørken og slog Lejr i Ørkenen. Der slog Israel Lejr lige over for Bjerget,
3men Moses steg op til Gud. Da raabte HERREN til ham fra Bjerget: »Dette skal du sige til Jakobs Hus og kundgøre for Israels Børn:
4I har set, hvad jeg gjorde ved Ægypterne, og hvorledes jeg bar eder paa Ørnevinger og bragte eder hid til mig.
5Hvis I nu vil lyde min Røst og holde min Pagt, saa skal I være min Ejendom blandt alle Folkene, thi mig hører hele Jorden til,
6og I skal blive mig et Kongerige af Præster og et helligt Folk! Det er de Ord, du skal tale til Israels Børn!« 7Da gik Moses hen og kaldte Folkets Ældste sammen og forelagde dem alle disse Ord, som HERREN havde paalagt ham. 8Og hele Folket svarede, alle som een: »Alt, hvad HERREN har sagt, vil vi gøre!« Da bragte Moses HERREN Folkets Svar. 9Derpaa sagde HERREN til Moses: »Se, jeg vil komme til dig i en tæt Sky, for at Folket kan høre, at jeg taler med dig, og for stedse tro ogsaa paa dig!« Og Moses kundgjorde HERREN Folkets Svar. 10Da sagde HERREN til Moses: »Gaa til Folket og lad dem hellige sig i Dag og i Morgen og tvætte deres Klæder 11og holde sig rede til i Overmorgen, thi i Overmorgen vil HERREN stige ned for alt Folkets Øjne paa Sinaj Bjerg. 12Og du skal rundt om spærre af for Folket og sige til dem: Vogt eder for at gaa op paa Bjerget, ja for blot at røre ved Yderkanten deraf; enhver, der rører ved Bjerget, er dødsens! 13Ingen Haand maa røre ved ham, han skal stenes eller skydes ned; hvad enten det er et Dyr eller et Menneske, skal det miste Livet. Naar Væderhornet lyder, skal de stige op paa Bjerget.« 14Saa steg Moses ned fra Bjerget til Folket og lod Folket hellige sig, og de tvættede deres Klæder; 15og han sagde til Folket: »Hold eder rede til i Overmorgen, ingen maa komme en Kvinde nær!« 16Da Morgenen gryede den tredje Dag, begyndte det at tordne og lyne, og en tung Sky lagde sig over Bjerget, og der hørtes vældige Stød i Horn. Da skælvede alt Folket i Lejren. 17Saa førte Moses Folket fra Lejren hen for Gud, og de stillede sig neden for Bjerget. 18Men hele Sinaj Bjerg hylledes i Røg, fordi HERREN steg ned derpaa i Ild, og Røgen stod i Vejret som Røg fra en Smelteovn; og hele Folket skælvede saare. 19Og Stødene i Hornene blev stærkere og stærkere; Moses talte, og Gud svarede ham med høj Røst. 20Og da HERREN var steget ned paa Sinaj Bjerg, paa Toppen af Bjerget, kaldte han Moses op paa Toppen af Bjerget, og Moses steg derop. 21Da sagde HERREN til Moses: »Stig ned og indskærp Folket, at de ikke maa trænge sig frem til HERREN for at se ham, at der ikke skal ske et stort Mandefald iblandt dem. 22Selv Præsterne, som ellers træder frem for HERREN, skal hellige sig, for at ikke HERREN skal tynde ud i deres Rækker.« 23Da sagde Moses til HERREN: »Folket kan jo ikke stige op paa Sinaj Bjerg, thi du har selv indskærpet os at afspærre Bjerget og hellige det.« 24Men HERREN sagde til ham: »Stig nu ned og kom atter herop sammen med Aron; men Præsterne og Folket maa ikke trænge sig frem for at komme op til HERREN, at han ikke skal tynde ud i deres Rækker.« 25Da steg Moses ned til Folket og sagde det til dem. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |