Dansk (1917 / 1931) 1Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse, (2) dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand. (3) Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen; 2du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler! 3Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin. 4Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. — Sela. 5Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! 6Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal; 7mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 8Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.« 9Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom? 10Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 11Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 12Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |