Norsk (1930)For da kunde jeg nu ligge og hvile; jeg kunde sove og hadde da ro - Svenska (1917)
Hade så icke skett, låge jag nu i ro, jag finge då sova, jag njöte då min vila,Dansk (1917 / 1931)
Saa havde jeg nu ligget og hvilet, saa havde jeg slumret i Fred
|  | 
Jobs 3:12 Hvorfor tok knær imot mig, og hvorfor bryster som jeg kunde die?
Jobs 7:8 Den som nu ser mig, skal ikke mere få øie på mig; når dine øine søker efter mig, er jeg ikke mere.
Jobs 7:21 Og hvorfor tilgir du ikke min brøde og forlater mig min misgjerning? For nu må jeg legge mig i støvet; når du søker mig, er jeg ikke mere.
Jobs 10:21 før jeg går bort for ikke å vende tilbake, bort til mørkets og dødsskyggens land,
Jobs 10:22 et land så mørkt som den sorteste natt, hvor dødsskygge og forvirring råder, og hvor lyset er som den sorteste natt!
Jobs 14:10 Men når en mann dør, så ligger han der, når et menneske opgir ånden, hvor er han da?
Jobs 14:12 så legger et menneske sig ned og reiser sig ikke igjen; så lenge himmelen er til, våkner de ikke - de vekkes ikke op av sin søvn.
Jobs 14:20 du overvelder ham for alltid, og han farer bort; du forvender hans åsyn og lar ham fare.
Jobs 16:22 for få år vil det gå før jeg vandrer den vei som jeg ikke vender tilbake.
Jobs 17:13 Når jeg håper på dødsriket som mitt hus, reder i mørket mitt leie,
Jobs 19:25 Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
Jobs 21:13 De lever sine dager i lykke, og i et øieblikk farer de ned til dødsriket.
Jobs 21:23 Den ene dør midt i sin velmakt, helt trygg og rolig;
Jobs 21:26 Begge ligger de i støvet, og makk dekker dem.
Jobs 24:19 Tørke og hete sluker snevann, dødsriket dem som synder.
Jobs 24:20 Hans mors liv glemmer ham, makken fortærer ham med lyst, ingen minnes ham mere, og ondskapen blir som et splintret tre.
Jobs 26:5 Dødsrikets skygger skjelver, vannenes dyp og de som bor i dem.
Jobs 26:6 Dødsriket ligger åpent for ham og avgrunnen uten dekke.
Jobs 34:22 det finnes intet mørke og ingen dødsskygge hvor de som gjør ondt kan skjule sig;
Esekiel 32:27 Skulde de da ikke ligge hos kjemper, hos dem som er falt blandt de uomskårne, som fór ned til dødsriket med sine krigsvåben, og hvis sverd blev lagt under deres hoder, og hvis misgjerning tynget på deres ben, fordi det hadde vært redsel for kjempene i de levendes land?
|
