Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

Job 6:9
vilde Gud dog knuse mig, række Haanden ud og skære mig fra,

Job 7:7
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!

Job 7:15
saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.

Job 9:21
Skyldfri er jeg, ser bort fra min Sjæl og agter mit Liv for intet!

Job 10:1
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,

Job 10:20
Er ej mine Livsdage faa? Saa slip mig, at jeg kan kvæges lidt,

Salmerne 62:9
Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Salmerne 78:39
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.

Jeremias 8:3
Og Døden skal foretrækkes for Livet af hele den Rest, der er tilbage af denne onde Slægt paa alle de Steder, jeg driver dem hen, lyder det fra Hærskarers HERRE.

Jonas 4:3
Saa tag nu, HERRE, mit Liv; thi jeg vil hellere dø end leve.«