De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,

Lukas 1:79
for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, for at lede vore Fødder ind paa Fredens Vej,«

Job 36:8
Og hvis de bindes i Lænker, fanges i Nødens Baand,

Salmerne 5:10
Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Salmerne 68:6
Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

Salmerne 102:20
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,

Salmerne 107:14
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.

Salmerne 143:3
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.

Esajas 42:7
for at aabne de blinde Øjne og føre de fangne fra Fængslet, fra Fangehullet Mørkets Gæster.

Jeremias 13:16
Lad HERREN eders Gud faa Ære, før det mørkner, før I støder eders Fødder paa Skumringsbjerge, saa I maa bie paa Lys, men han gør det til Mulm, han gør det til Mørke.

Mika 7:8
Glæd dig ej over mig, min Fjende! Thi jeg faldt, men staar op; om end jeg sidder i Mørke, er HERREN mit Lys.