Dansk (1917 / 1931) 1Og jeg, Brødre! kunde ikke tale til eder som til aandelige, men som til kødelige, som til spæde Børn i Kristus.
2Mælk gav jeg eder at drikke, ikke fast Føde; thi I kunde endnu ikke taale det, ja, I kunne det ikke engang nu;
3thi endnu ere I kødelige. Naar der nemlig er Nid og Splid iblandt eder, ere I da ikke kødelige og vandre paa Menneskers Vis?
4Thi naar en siger: »Jeg hører Paulus til,« og en anden: »Jeg hører Apollos til,« ere I saa ikke »Mennesker«? 5Hvad er da Apollos? og hvad er Paulus? Tjenere, ved hvilke I bleve troende og det, efter som Herren gav enhver. 6Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Vækst. 7Saa er da hverken den noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Vækst. 8Den, som planter, og den, som vander, ere eet; men hver skal faa sin egen Løn efter sit eget Arbejde. 9Thi Guds Medarbejdere ere vi; Guds Ager, Guds Bygning ere I. 10Efter den Guds Naade, som blev given mig, har jeg som en viis Bygmester lagt Grundvold, men en anden bygger derpaa. Men enhver se til, hvorledes han bygger derpaa! 11thi anden Grundvold kan ingen lægge end den, som er lagt, hvilken er Jesus Kristus. 12Men dersom nogen paa Grundvolden bygger med Guld, Sølv, kostbare Sten, Træ, Hø, Straa, 13da skal enhvers Arbejde blive aabenbaret; thi Dagen skal gøre det klart, efterdi den aabenbares med Ild, og hvordan enhvers Arbejde er, det skal Ilden prøve. 14Dersom det Arbejde, som en har bygget derpaa, bestaar, da skal han faa Løn; 15dersom ens Arbejde bliver opbrændt, da skal han gaa Glip af den; men selv skal han blive frelst, dog som igennem Ild. 16Vide I ikke, at I ere Guds Tempel, og Guds Aand bor i eder? 17Dersom nogen fordærver Guds Tempel, skal Gud fordærve ham; thi Guds Tempel er helligt, og det ere jo I. 18Ingen bedrage sig selv! Dersom nogen tykkes at være viis iblandt eder i denne Verden, han vorde en Daare, for at han kan vorde viis. 19Thi denne Verdens Visdom er Daarskab for Gud; thi der er skrevet: »Han er den, som griber de vise i deres Træskhed;« 20og atter: »Herren kender de vises Tanker, at de ere forfængelige.« 21Derfor rose ingen sig af Mennesker! Alle Ting ere jo eders, 22være sig Paulus eller Apollos eller Kefas eller Verden eller Liv eller Død eller det nærværende eller det tilkommende: alle Ting ere eders; 23men I ere Kristi, og Kristus er Guds. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |