Dansk (1917 / 1931) 1En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt. 2Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud! 3Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!« 4Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt. 5Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror; 6ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt. 7Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi. 8Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys. 9Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk. 10Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted. 11Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig! 12At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet! 13Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere; 14mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage. 15Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt! 16Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn! 17HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |