Norsk (1930) 1Da Abram var ni og nitti år gammel, åpenbarte Herren sig for ham og sa til ham: Jeg er Gud den allmektige; vandre for mitt åsyn og vær ustraffelig! 2Jeg vil gjøre en pakt mellem mig og dig, og jeg vil gjøre din ætt såre tallrik. 3Da falt Abram på sitt ansikt; og Gud talte med ham og sa: 4Se, jeg gjør en pakt med dig, og du skal bli far til en mengde folk. 5Ditt navn skal ikke mere være Abram; men ditt navn skal være Abraham, for jeg gjør dig til far for en mengde folk. 6Og jeg vil gjøre dig såre fruktbar, så du blir til mange folk, og konger skal utgå fra dig. 7Og jeg vil oprette en pakt mellem mig og dig og din ætt efter dig, fra slekt til slekt, en evig pakt, så jeg vil være din Gud og Gud for din ætt efter dig. 8Og jeg vil gi dig og din ætt efter dig det land hvor du bor som fremmed, hele Kana'ans land, til en evig eiendom; og jeg vil være deres Gud. 9Derefter sa Gud til Abraham: Og du skal holde min pakt, du og din ætt efter dig, fra slekt til slekt. 10Dette er den pakt mellem mig og eder og din ætt efter dig som I skal holde: Alt mannkjønn hos eder skal omskjæres 11I skal omskjæres på eders forhud; det skal være tegnet på pakten mellem mig og eder. 12Åtte dager gammelt skal hvert guttebarn hos eder omskjæres, slekt efter slekt, både den som er født hjemme, og den som er kjøpt for penger, alle som hører til et fremmed folk og ikke er av din ætt. 13Omskjæres skal både den som er født i ditt hus, og den som er kjøpt for dine penger. Så skal min pakt være på eders kjøtt - en evig pakt. 14Men en uomskåret av mannkjønn, en hvis forhud ikke blir omskåret, han skal utryddes av sitt folk; han har brutt min pakt. 15Og Gud sa til Abraham: Sarai, din hustru, skal du ikke lenger kalle Sarai - Sara skal være hennes navn. 16Og jeg vil velsigne henne, og jeg vil gi dig en sønn også med henne; ja, jeg vil velsigne henne, og hun skal bli til mange folk, konger over folkeslag skal fremgå av henne. 17Da falt Abraham på sitt ansikt og lo, og han sa ved sig selv: Skulde en som er hundre år gammel, få barn? Og skulde Sara, som er nitti år gammel, føde? 18Og Abraham sa til Gud: Måtte bare Ismael få leve for ditt åsyn! 19Da sa Gud: Sannelig, Sara, din hustru, skal føde dig en sønn, og du skal kalle ham Isak, og jeg vil oprette min pakt med ham, en evig pakt for hans ætt efter ham. 20Og Ismael - også om ham har jeg hørt din bønn: Se, jeg vil velsigne ham og gjøre ham fruktbar og gi ham en såre tallrik ætt; tolv høvdinger skal han bli far til, og jeg vil gjøre ham til et stort folk. 21Men min pakt vil jeg oprette med Isak, som Sara skal føde dig på denne tid næste år. 22Så holdt han op å tale med ham; og Gud for op igjen fra Abraham. 23Samme dag tok Abraham Ismael, sin sønn, og alle som var født i hans hus, og alle som var kjøpt for hans penger, alt mannkjønn blandt folkene i Abrahams hus, og omskar deres forhud, således som Gud hadde sagt til ham. 24Abraham var ni og nitti år gammel da hans forhud blev omskåret. 25Og Ismael, hans sønn, var tretten år da hans forhud blev omskåret. 26Denne samme dag blev de omskåret, både Abraham og Ismael, hans sønn; 27og alle menn i hans hus, både de som var født hjemme, og de fremmede som var kjøpt for penger. blev omskåret med ham. Det Norsk Bibelselskap (1930) Bible Hub |
    |