Parallelle Kapitler | 1Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David. (2) Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!« | 1Til sangmesteren, til Jedutun; en salme av David. (2) Jeg sa: Jeg vil vokte mine veier, så jeg ikke synder med min tunge; jeg vil legge munnkurv på min munn, så lenge den ugudelige ennu er for mine øine. | 1För sångmästaren, till Jedutun; en psalm av David. (2) Jag sade: »Jag vill akta på vad jag gör, så att jag icke syndar med min tunga; jag vill akta på att tygla min mun, så länge den ogudaktige är för mina ögon.» |
| 2Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged, | 2Jeg blev taus og var aldeles stille, jeg tidde uten gagn, og min smerte blev oprørt. | 2Jag blev stum och tyst, jag teg i min sorg; man jag upprördes av smärta. |
| 3mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge. | 3Mitt hjerte blev hett inneni mig, ved min grublen optendtes ild; - jeg talte med min tunge: | 3Mitt hjärta blev brinnande i mitt bröst: när jag begrundade, upptändes en eld i mig; jag talade med min tunga. |
| 4Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort! | 4La mig vite, Herre, min ende, og mine dagers mål, hvad det er! La mig få vite hvad tid jeg skal bort! | 4HERRE, lär mig betänka att jag måste få en ände, och vad som är mina dagars mått, så att jag förstår huru förgänglig jag är. |
| 5Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. — Sela. | 5Se, som en håndsbredd har du satt mine dager, og min livstid er som intet for dig; visselig, bare tomhet er hvert menneske, hvor fast han enn står. Sela. | 5Se, såsom en handsbredd har du gjort mina dagars mått, och min livslängd är såsom intet inför dig; fåfänglighet allenast äro alla människor, huru säkra de än stå. Sela. |
| 6Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det. | 6Bare som et skyggebillede vandrer mannen, bare tomhet er deres uro; han dynger op og vet ikke hvem som skal samle det inn. | 6Såsom en drömbild allenast gå de fram, fåfänglighet allenast är deras ävlan; de samla tillhopa och veta icke vem som skall få det. |
| 7Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig. | 7Og nu, hvad håper jeg på Herre? - Mitt håp står til dig. | 7Och nu, vad förbidar jag, Herre? Till dig står mitt hopp. |
| 8Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer! | 8Frels mig fra alle mine overtredelser, gjør mig ikke til spott for dåren! | 8Befria mig från alla mina överträdelser, låt mig icke bliva till smälek för dåren. |
| 9Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo. | 9Jeg tier, jeg later ikke op min munn; for du har gjort det. | 9Jag tiger och upplåter icke min mun; ty det är du som har gjort det. |
| 10Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til. | 10Ta bort fra mig din plage! For din hånds slag er jeg blitt til intet. | 10Vänd av ifrån mig din plåga; för din hands aga försmäktar jag. |
| 11Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. — Sela. | 11Tukter du en mann med straff for misgjerning, da fortærer du hans herlighet likesom møll; bare tomhet er hvert menneske. Sela. | 11Om du tuktar någon med näpst för missgärning, så är det ute med hans härlighet, såsom när mal krossas. Fåfänglighet allenast äro alla människor. Sela. |
| 12Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. | 12Hør min bønn, Herre, og vend øret til mitt rop, ti ikke til min gråt! for jeg er en fremmed hos dig, en gjest som alle mine fedre. | 12Hör min bön, o HERRE, och lyssna till mitt rop, tig icke vid mina tårar; ty jag är en främling i ditt hägn, en gäst såsom alla mina fäder. |
| 13Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til! | 13Se bort fra mig, så mitt åsyn må bli opklaret, før jeg går herfra og er ikke mere! | 13Vänd ifrån mig din blick, så att jag får vederkvickas, innan jag går hädan och icke mer är till. |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
