Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd naa Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler paa dig!

Job 15:32
I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;

Salmerne 5:6
tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

Salmerne 17:13
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,

Salmerne 25:2
min Gud, jeg stoler paa dig, lad mig ikke beskæmmes, lad ej mine Fjender fryde sig over mig.

Salmerne 35:8
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.

Salmerne 56:3
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

Salmerne 56:7
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Salmerne 73:18
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.

Salmerne 94:13
for at give ham Ro for onde Dage, indtil der graves en Grav til den gudløse;

Salmerne 109:8
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;

Ordsprogene 10:27
HERRENS Frygt lægger Dage til, gudløses Aar kortes af.

Prædikeren 7:17
Vær ikke alt for gudløs og vær ingen Daare; hvorfor vil du dø i Utide?

Esajas 38:17
Se, Bitterhed, Bitterhed blev mig til Fred. Og du skaaned min Sjæl for Undergangens Grav; thi alle mine Synder kasted du bag din Ryg.

Jeremias 41:7
Men da de var kommet ind i Byen, huggede Jisjmael og hans Mænd dem ned og kastede dem i Cisternen.

Ezekiel 28:8
De skal styrte dig i Graven, og du skal dø de ihjelslagnes Død i Havets Dyb.

Habakkuk 2:17
Thi du tynges af Vold mod Libanon, knuses for Misbrug af Dyr, for Menneskeblods Skyld, for Vold mod Landet, mod Byen og alle, som bor der.