Job 23
Dansk (1917 / 1931)
1Saa tog Job til Orde og svarede:

2Ogsaa i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Haand paa mit Suk!

3Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg naa hans Trone!

4Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,

5vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!

6Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han paa mig;

7da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.

8Men gaar jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;

9jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.

10Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld gaar jeg frem af hans Prøve.

11Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,

12fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.

13Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attraar.

14Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.

15Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.

16Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;

17thi jeg gaar til i Mørket, mit Aasyn dækkes af Mulm.

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Job 22
Top of Page
Top of Page