Job 22
Dansk (1917 / 1931)
1Saa tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:

2Gavner et Menneske Gud? Nej, den kloge gavner sig selv.

3Har den Almægtige godt af din Retfærd, Vinding af, at din Vandel er ret?

4Revser han dig for din Gudsfrygt? Eller gaar han i Rette med dig derfor?

5Er ikke din Ondskab stor og din Brøde uden Ende?

6Thi du pantede Brødre uden Grund, trak Klæderne af de nøgne,

7gav ikke den trætte Vand at drikke og nægted den sultne Brød.

8Den mægtige — hans var Landet, den hædrede boede der.

9Du lod Enker gaa tomhændet bort, knuste de faderløses Arme.

10Derfor var der Snarer omkring dig, og Rædsel ængsted dig brat.

11Dit Lys blev Mørke, du kan ej se, og Strømme af Vand gaar over dig!

12Er Gud ej i højen Himmel? Se Stjernernes Tinde, hvor højt de staar!

13Dog siger du: »Hvad ved Gud, holder han Dom bag sorten Sky?

14Skyerne skjuler ham, saa han ej ser, paa Himlens Runding gaar han!«

15Vil du følge Fortidens Sti, som Urettens Mænd betraadte,

16de, som i Utide reves bort, hvis Grundvold flød bort som en Strøm,

17som sagde til Gud: »Gaa fra os! Hvad kan den Almægtige gøre os?«

18Og han havde dog fyldt deres Huse med godt. Men de gudløses Raad er ham fjernt.

19De retfærdige saa det og glædede sig, den uskyldige spottede dem:

20For vist, vore Fjender forgik, og Ild fortæred de sidste af dem.

21Bliv Ven med ham og hold Fred, derved vil der times dig Lykke;

22tag dog mod Lærdom af ham og læg dig hans Ord paa Sinde!

23Vender du ydmygt om til den Almægtige, fjerner du Uretten fra dit Telt,

24kaster du Guldet paa Jorden, Ofirguldet blandt Bækkenes Sten,

25saa den Almægtige bliver dit Guld, hans Lov dit Sølv,

26ja, da skal du fryde dig over den Almægtige og løfte dit Aasyn til Gud.

27Beder du til ham, hører han dig, indfri kan du, hvad du har lovet;

28hvad du sætter dig for, det lykkes, det lysner paa dine Veje;

29thi stolte, hovmodige ydmyger han, men hjælper den, der slaar Øjnene ned;

30han frelser uskyldig Mand; det sker ved hans Hænders Renhed!

Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com.

Bible Hub
Job 21
Top of Page
Top of Page