Dansk (1917 / 1931) 1Og det skete, da Jesus var færdig med at give sine tolv Disciple Befaling, gik han videre derfra for at lære og prædike i deres Byer. 2Men da Johannes hørte i Fængselet om Kristi Gerninger, sendte han Bud med sine Disciple og lod ham sige: 3»Er du den, som kommer, eller skulle vi vente en anden?« 4Og Jesus svarede og sagde til dem: »Gaar hen, og forkynder Johannes de Ting, som I høre og se: 5blinde se, og lamme gaa, spedalske renses, og døve høre, og døde staa op, og Evangeliet forkyndes for fattige; 6og salig er den, som ikke forarges paa mig.« 7Men da disse gik bort, begyndte Jesus at sige til Skarerne om Johannes: »Hvad gik I ud i Ørkenen at skue? Et Rør, som bevæges hid og did af Vinden? 8Eller hvad gik I ud at se? Et Menneske, iført bløde Klæder? Se, de, som bære bløde Klæder, ere i Kongernes Huse. 9Eller hvad gik I ud at se? En Profet? Ja, siger jeg eder, endog mere end en Profet. 10Thi han er den, om hvem der er skrevet: Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej foran dig. 11Sandelig, siger jeg eder, iblandt dem, som ere fødte af Kvinder, er ingen større fremstaaet end Johannes Døberen; men den mindste i Himmeriges Rige er større end han. 12Men fra Johannes Døberens Dage indtil nu tages Himmeriges Rige med Vold, og Voldsmænd rive det til sig. 13Thi alle Profeterne og Loven have profeteret indtil Johannes. 14Og dersom I ville tage imod det: Han er Elias, som skal komme. 15Den, som har Øren at høre med, han høre! 16Men hvem skal jeg ligne denne Slægt ved? Den ligner Børn, som sidde paa Torvene og raabe til de andre og sige: 17Vi blæste paa Fløjte for eder, og I dansede ikke; vi sang Klagesange, og I jamrede ikke. 18Thi Johannes kom, som hverken spiste eller drak, og de sige: Han er besat. 19Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og de sige: Se, en Fraadser og en Vindranker, Tolderes og Synderes Ven! Dog, Visdommen er retfærdiggjort ved sine Børn.« 20Da begyndte han at skamme de Byer ud, i hvilke hans fleste kraftige Gerninger vare gjorte, fordi de ikke havde omvendt sig: 21»Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig i Sæk og Aske. 22Men jeg siger eder: Det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere paa Dommens Dag end eder. 23Og du, Kapernaum! som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget; thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i dig, vare skete i Sodoma, da var den bleven staaende indtil denne Dag. 24Men jeg siger eder: Det skal gaa Sodomas Land taaleligere paa Dommens Dag end dig.« 25Paa den Tid udbrød Jesus og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. 26Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig. 27Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender Sønnen uden Faderen, og ingen kender Faderen uden Sønnen, og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham. 28Kommer hid til mig alle, som lide Møje og ere besværede, og jeg vil give eder Hvile. 29Tager mit Aag paa eder, og lærer af mig; thi jeg er sagtmodig og ydmyg af Hjertet; saa skulle I finde Hvile for eders Sjæle. 30Thi mit Aag er gavnligt, og min Byrde er let.« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |