Dansk (1917 / 1931) 1En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. (2) HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig; 2lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre! 3Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, 4jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med, 5kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet. 6Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted; 7tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. — Sela. 8Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud, 9mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig. 10Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? — Sela. 11Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed? 12Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land? 13Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde. 14Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig? 15Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom; 16din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde, 17som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig; 18Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |