Dansk (1917 / 1931) 1Mærk dig, min Søn, min Visdom, bøj til min Indsigt dit Øre, 2at Kløgt maa vaage øver dig, Læbernes Kundskab vare paa dig. 3Thi af Honning drypper den fremmedes Læber, glattere end Olie er hendes Gane; 4men til sidst er hun besk som Malurt, hvas som tveægget Sværd; 5hendes Fødder styrer nedad mod Døden, til Dødsriget stunder hendes Fjed; 6hun følger ej Livets Vej, hendes Spor er bugtet, hun ved det ikke. 7Hør mig da nu, min Søn, vig ikke fra min Munds Ord! 8Lad din Vej være langt fra hende, kom ej hendes Husdør nær, 9at du ikke maa give andre din Ære, en grusom Mand dine Aar. 10at ikke dit Gods skal mætte fremmede, din Vinding ende i Andenmands Hus, 11saa du gribes af Anger til sidst, naar dit Kød og Huld svinder hen, 12og du siger: »Ak, at jeg hadede Tugt, at mit Hjerte lod haant om Revselse, 13saa jeg ikke lød mine Læreres Røst, ej bøjed mit Øre til dem, som lærte mig! 14Nær var jeg kommet i alskens Ulykke midt i Forsamling og Menighed!« 15Drik Vand af din egen Cisterne og rindende Vand af din Brønd; 16lad ej dine Kilder flyde paa Gaden, ej dine Bække paa Torvene! 17Dig skal de tilhøre, dig alene, ingen fremmed ved Siden af dig! 18Velsignet være dit Væld, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru, 19den elskelige Hind, den yndige Gazel; hendes Elskov fryde dig stedse, berus dig altid i hendes Kærlighed! 20Hvi beruser du dig, min Søn, i en fremmed og tager en andens Hustru i Favn? 21Thi for HERRENS Øjne er Menneskets Veje, grant følger han alle dets Spor; 22den gudløse fanges af egen Brøde og holdes fast i Syndens Reb; 23han dør af Mangel paa Tugt, gaar til ved sin store Daarskab. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |