Dansk (1917 / 1931) 1Men derefter udvalgte Herren ogsaa halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
2Og han sagde til dem: »Høsten er stor, men Arbejderne ere faa; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
3Gaar ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen paa Vejen!
5Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
6Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile paa ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I maa ikke flytte fra Hus til Hus.
8Og hvor I komme ind i en By, og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
9og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gaa ud paa dens Gader og sige:
11Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
12Men jeg siger eder, det skal gaa Sodoma taaleligere paa hin Dag end den By. 13Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske. 14Men det skal gaa Tyrus og Sidon taaleligere ved Dommen end eder. 15Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. 16Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig.« 17Men de halvfjerdsindstyve vendte tilbage med Glæde og sagde: »Herre! ogsaa de onde Aander ere os lydige i dit Navn.« 18Men han sagde til dem: »Jeg saa Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn. 19Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde paa Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder. 20Dog, glæder eder ikke derover, at Aanderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene.« 21I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligaand og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og aabenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi saaledes skete det, som var velbehageligt for dig. 22Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil aabenbare ham.« 23Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: »Salige ere de Øjne, som se det, I se. 24Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det.« 25Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?« 26Men han sagde til ham: »Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?« 27Men han svarede og sagde til ham: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv.« 28Men han sagde til ham: »Du svarede ret; gør dette, saa skal du leve.« 29Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: »Hvem er da min Næste?« 30Men Jesus svarede og sagde: »Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød. 31Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han saa ham, gik han forbi. 32Ligesaa ogsaa en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og saa ham og gik forbi. 33Men en Samaritan, som var paa Rejse, kom til ham, og da han saa ham, ynkedes han inderligt. 34Og han gik hen til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Vin deri, løftede ham op paa sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham. 35Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igen. 36Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?« 37Men han sagde: »Han, som øvede Barmhjertighed imod ham.« Og Jesus sagde til ham: »Gaa bort, og gør du ligesaa!« 38Men det skete, medens de vare paa Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus. 39Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte paa hans Tale. 40Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: »Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig.« 41Men Herren svarede og sagde til hende: »Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting; 42men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende.« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |