Dansk (1917 / 1931) 1Misund ej onde Folk, hav ikke lyst til at være med dem; 2thi deres Hjerte pønser paa Vold, deres Læbers Ord volder Men. 3Ved Visdom bygges et Hus, ved Indsigt holdes det oppe, 4ved Kundskab fyldes Kamrene med alskens kosteligt, herligt Gods. 5Vismand er større end Kæmpe, kyndig Mand mer end Kraftkarl. 6Thi Krig skal du føre efter modent Overlæg, vel staar det til, hvor mange giver Raad. 7Visdom er Daaren for høj, han aabner ej Munden i Porten. 8Den, der har ondt i Sinde, kaldes en rænkefuld Mand. 9Hvad en Daare har for, er Synd, en Spotter er Folk en Gru. 10Taber du Modet paa Trængslens Dag, da er din Kraft kun ringe. 11Frels dem, der slæbes til Døden, red dem, der vakler hen for at dræbes. 12Siger du: »Se, jeg vidste det ikke« — mon ej han, der vejer Hjerter, kan skønne? Han, der tager Vare paa din Sjæl, han ved det, han gengælder Mennesker, hvad de har gjort. 13Spis Honning, min Søn, det er godt, og Kubens Saft er sød for din Gane; 14vid, at saa er og Visdom for Sjælen! Naar du finder den, har du en Fremtid, dit Haab bliver ikke til intet. 15Lur ej paa den retfærdiges Bolig, du gudløse, ødelæg ikke hans Hjem; 16thi syv Gange falder en retfærdig og staar op, men gudløse styrter i Fordærv. 17Falder din Fjende, saa glæd dig ikke, snubler han, juble dit Hjerte ikke, 18at ikke HERREN skal se det med Mishag og vende sin Vrede fra ham. 19Græm dig ej over Ugerningsmænd, misund ikke de gudløse; 20thi den onde har ingen Fremtid, gudløses Lampe gaar ud. 21Frygt HERREN og Kongen, min Søn, indlad dig ikke med Folk, som gør Oprør; 22thi brat kommer Ulykke fra dem, uventet Fordærv fra begge. 23Ogsaa følgende Ordsprog er af vise Mænd. Partiskhed i Retten er ilde. 24Mod den, som kender en skyldig fri, er Folkeslags Banden, Folkefærds Vrede; 25men dem, der dømmer med Ret, gaar det vel, dem kommer Lykkens Velsignelse over. 26Et Kys paa Læberne giver den, som kommer med ærligt Svar. 27Fuldfør din Gerning udendørs, gør dig færdig ude paa Marken og byg dig siden et Hus! 28Vidn ikke falsk mod din Næste, vær ikke letsindig med dine Læber; 29sig ikke: »Jeg gør mod ham, som han gjorde mod mig, jeg gengælder hver hans Gerning.« 30Jeg kom forbi en lad Mands Mark og et uforstandigt Menneskes Vingaard; 31se, den var overgroet af Tidsler, ganske skjult af Nælder; Stendiget om den laa nedbrudt. 32Jeg skued og skrev mig det bag Øre, jeg saa og tog Lære deraf: 33Lidt Søvn endnu, lidt Blund, lidt Hvile med samlagte Hænder: 34Som en Stimand kommer da Fattigdom over dig, Trang som en skjoldvæbnet Mand. Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |