Dansk (1917 / 1931) 1Men hør nu Job, paa min Tale og lyt til alle mine Ord! 2Se, jeg har aabnet min Mund, min Tunge taler i Ganen; 3mine Ord er talt af oprigtigt Hjerte, mine Læber fører lutret Tale. 4Guds Aand har skabt mig, den Almægtiges Aande har givet mig Liv. 5Svar mig, i Fald du kan, rust dig imod mig, mød frem! 6Se, jeg er din Lige for Gud, ogsaa jeg er taget af Ler; 7Rædsel for mig skal ikke skræmme dig, min Haand skal ej ligge tyngende paa dig. 8Dog, det har du sagt i mit Paahør, jeg hørte saa lydende Ord: 9»Jeg er ren og uden Brøde, lydeløs, uden Skyld; 10men han søger Paaskud imod mig, regner mig for sin Fjende; 11han lægger mine Fødder i Blokken, vogter paa alle mine Veje.« 12Se, der har du Uret, det er mit Svar, thi Gud er større end Mennesket. 13Hvorfor tvistes du med ham, fordi han ej svarer paa dine Ord? 14Thi paa een Maade taler Gud, ja paa to, men man ænser det ikke: 15I Drømme, i natligt Syn, naar Dvale falder paa Mennesker, naar de slumrende hviler paa Lejet; 16da aabner han Menneskers Øre, gør dem angst med Skræmmebilleder 17for at faa Mennesket bort fra Uret og udrydde Hovmod af Manden, 18holde hans Sjæl fra Graven, hans Liv fra Vaabendød. 19Eller han revses med Smerter paa Lejet, uafbrudt staar der Kamp i hans Ben; 20Livet i ham væmmes ved Brød og hans Sjæl ved lækker Mad; 21hans Kød svinder hen, saa det ikke ses, hans Knogler, som før ikke saas, bliver blottet; 22hans Sjæl kommer Graven nær, hans Liv de dræbende Magter. 23Hvis da en Engel er paa hans Side, een blandt de tusind Talsmænd, som varsler Mennesket Tugt, 24og den viser ham Naade og siger: »Fri ham fra at synke i Graven, Løsepenge har jeg faaet!« 25da svulmer hans Legem af Friskhed, han oplever atter sin Ungdom. 26Han beder til Gud, og han er ham naadig, han skuer med Jubel hans Aasyn, fortæller Mennesker om sin Frelse. 27Han synger det ud for Folk: »Jeg synded og krænkede Retten og fik dog ej Løn som forskyldt! 28Han har friet min Sjæl fra at fare i Grav, mit Liv ser Lyset med Lyst!« 29Se, alle disse Ting gør Gud to Gange, ja tre med Mennesket 30for at redde hans Sjæl fra Graven, saa han skuer Livets Lys! 31Lyt til og hør mig, Job, ti stille, saa jeg kan tale! 32Har du noget at sige, saa svar mig, tal, thi gerne gav jeg dig Ret; 33hvis ikke, saa høre du paa mig, ti stille, at jeg kan lære dig Visdom! Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |