Dansk (1917 / 1931) 1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2Men fem af dem vare Daarer, og fem kloge.
3Daarerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6Men ved Midnat lød der et Raab: Se, Brudgommen kommer, gaar ham i Møde!
7Da vaagnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8Men Daarerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; gaar hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11Men senere komme ogsaa de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13Vaager derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen. 14Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte paa sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom; 15og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands. 16Men den, som havde faaet de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter. 17Ligesaa vandt ogsaa den, som havde faaet de to Talenter, andre to. 18Men den, som havde faaet den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge. 19Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem. 20Og den, som havde faaet de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter. 21Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres Glæde! 22Da kom ogsaa han frem, som havde faaet de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter. 23Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gaa ind til din Herres glæde! 24Men ogsaa han, som havde faaet den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en haard Mand, som høster, hvor du ikke saaede, og samler, hvor du ikke spredte; 25og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er. 26Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke saaede, og samler, hvor jeg ikke spredte; 27derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og naar jeg kom, da havde jeg faaet mit igen med Rente. 28Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter. 29Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 30Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel. 31Men naar Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Trone. 32Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Faarene fra Bukkene. 33Og han skal stille Faarene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre. 34Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse. 35Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder; 36jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig. 37Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke? 38Naar saa vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig? 39Naar saa vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig? 40Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig. 41Da skal han ogsaa sige til dem ved den venstre Side: Gaar bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. 42Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; 43jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. 44Da skulle ogsaa de svare og sige: Herre! naar saa vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke? 45Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig. 46Og disse skulle gaa bort til evig Straf, men de retfærdige til evigt Liv.« Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Bible Hub |
    |