Parallelle Kapitler | 1Da imidlertid mange Tusinde Mennesker havde samlet sig, saa at de traadte paa hverandre, begyndte han at sige til sine Disciple: »Tager eder først og fremmest i Vare for Farisæernes Surdejg, som er Hykleri. | 1Da folket imens hadde samlet sig i tusentall, så de trådte på hverandre, tok han til orde og sa til sine disipler: Ta eder først og fremst i vare for fariseernes surdeig, som er hykleri! | 1Då nu otaligt mycket folk var församlat omkring honom, så att de trampade på varandra, tog han till orda och sade, närmast till sina lärjungar: »Tagen eder till vara för fariséernas surdeg, det är för skrymteri. |
| 2Men intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt. | 2Men intet er skjult som ikke skal bli åpenbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent; | 2Intet är förborgat, som icke skall bliva uppenbarat, och intet är fördolt, som icke skall bliva känt. |
| 3Derfor, alt hvad I have sagt i Mørket, skal høres i Lyset; og hvad I have talt i Øret i Kamrene, skal blive prædiket paa Tagene. | 3derfor skal alt det som I sier i mørket, bli hørt i lyset, og det som I hvisker i øret inne i kammerne, det skal bli forkynt på takene. | 3Därför skall allt vad I haven sagt i mörkret bliva hört i ljuset, och vad I haven viskat i någons öra i kammaren, det skall bliva utropat på taken. |
| 4Men jeg siger til eder, mine Venner! frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel og derefter ikke formaa at gøre mere. | 4Men jeg sier til eder, mine venner: Frykt ikke for dem som slår legemet ihjel og derefter ikke kan gjøre mere; | 4Men jag säger eder, mina vänner: Frukten icke för dem som väl kunna dräpa kroppen, men sedan icke hava makt att göra något mer. |
| 5Men jeg vil vise eder, for hvem I skulle frygte: Frygter for ham, som har Magt til, efter at have slaaet ihjel, at kaste i Helvede; ja, jeg siger eder: Frygter for ham! | 5men jeg vil vise eder hvem I skal frykte for: Frykt for ham som har makt både til å slå ihjel og til derefter å kaste i helvede! Ja, sier jeg eder, for ham skal I frykte. | 5Jag vill lära eder vem I skolen frukta: frukten honom som har makt att, sedan han har dräpt, också kasta i Gehenna. Ja, jag säger eder: Honom skolen I frukta. -- |
| 6Sælges ikke fem Spurve for to Penninge? og ikke een af dem er glemt hos Gud. | 6Selges ikke fem spurver for to øre? Og ikke én av dem er glemt hos Gud. | 6Säljas icke fem sparvar för två skärvar? Och icke en av dem är förgäten hos Gud. |
| 7Ja, endog Haarene paa eders Hoved ere alle talte; frygter ikke, I ere mere værd end mange Spurve. | 7Men endog hårene på eders hode er tellet alle sammen; frykt ikke! I er mere enn mange spurver. | 7Men på eder äro till och med huvudhåren allasammans räknade. Frukten icke; I ären mer värda än många sparvar. |
| 8Men jeg siger eder: Enhver, som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa Menneskesønnen vedkende sig for Guds Engle. | 8Men jeg sier eder: Hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal også Menneskesønnen kjennes ved for Guds engler; | 8Och jag säger eder: Var och en som bekänner mig inför människorna, honom skall ock Människosonen kännas vid inför Guds änglar. |
| 9Og den, som har fornægtet mig for Menneskene, skal fornægtes for Guds Engle. | 9men den som fornekter mig for menneskene, han skal fornektes for Guds engler. | 9Men den som förnekar mig inför människorna, han skall ock bliva förnekad inför Guds änglar. |
| 10Og enhver, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den, som har talt bespotteligt imod den Helligaand, ham skal det ikke forlades. | 10Og hver den som taler et ord mot Menneskesønnen, ham skal det bli forlatt; men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, ham skal det ikke bli forlatt. | 10Och om någon säger något mot Människosonen, så skall det bliva honom förlåtet; men den som hädar den helige Ande, honom skall det icke bliva förlåtet. |
| 11Men naar de føre eder frem for Synagogerne og Øvrighederne og Myndighederne, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvormed I skulle forsvare eder, eller hvad I skulle sige. | 11Men når de fører eder frem for synagogene og øvrighetene og myndighetene, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal svare for eder, eller hvad I skal si; | 11Men när man drager eder fram inför synagogor och överheter och myndigheter, så gören eder icke bekymmer för huru eller varmed I skolen försvara eder, eller vad I skolen säga; |
| 12Thi den Helligaand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.« | 12for den Hellige Ånd skal lære eder i samme stund hvad I skal si. | 12ty den helige Ande skall i samma stund lära eder vad I skolen säga.» |
| 13Men en af Skaren sagde til ham: »Mester! sig til min Broder, at han skal dele Arven med mig.« | 13Og en av folket sa til ham: Mester! si til min bror at han skal skifte arven med mig! | 13Och en man i folkhopen sade till honom: »Mästare, säg till min broder att han skiftar arvet med mig.» |
| 14Men han sagde til ham: »Menneske! hvem har sat mig til Dommer eller Deler over eder?« | 14Men han sa til ham: Menneske! hvem har satt mig til dommer eller skifter over eder? | 14Men han svarade honom: »Min vän, vem har satt mig till domare eller skiftesman över eder?» |
| 15Og han sagde til dem: »Ser til og vogter eder for al Havesyge; thi ingens Liv beror paa, hvad han ejer, selv om han har Overflod.« | 15Og han sa til dem: Se til og ta eder i vare for all havesyke! for ingen har sitt liv av sitt gods, om han er nokså rik. | 15Därefter sade han till dem: »Sen till, att I tagen eder till vara för allt slags girighet; ty en människas liv beror icke därpå att hon har överflöd på ägodelar.» |
| 16Og han sagde en Lignelse til dem: »Der var en rig Mand, hvis Mark havde baaret godt. | 16Og han fortalte dem en lignelse og sa: Der var en rik mann hvis jord bar godt; | 16Och han framställde för dem en liknelse; han sade: »Det var en rik man vilkens åkrar buro ymniga skördar. |
| 17Og han tænkte ved sig selv og sagde: Hvad skal jeg gøre? thi jeg har ikke Rum, hvori jeg kan samle min Afgrøde. | 17og han tenkte ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre? jeg har ikke rum til å samle min grøde i. | 17Och han tänkte vid sig själv och sade: 'Vad skall jag göra? Jag har ju icke rum nog för att inbärga min skörd.' |
| 18Og han sagde: Dette vil jeg gøre, jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle deri al min Afgrøde og mit Gods; | 18Og han sa: Jo, dette vil jeg gjøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle hele min avling og mitt gods; | 18Därefter sade han: 'Så vill jag göra: jag vill riva ned mina lador och bygga upp större, och i dem skall jag samla in all min gröda och allt mitt goda. |
| 19og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du har mange gode Ting liggende for mange Aar; slaa dig til Ro, spis, drik, vær lystig! | 19og så vil jeg si til min sjel: Sjel! du har meget godt liggende for mange år; slå dig til ro, et, drikk, vær glad! | 19Sedan vill jag säga till min själ: Kära själ, du har mycket gott för varat för många år; giv dig nu ro, ät, drick och var glad. |
| 20Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræves din Sjæl af dig; men hvem skal det høre til, som du har beredt? | 20Men Gud sa til ham: Du dåre! i denne natt kreves din sjel av dig; hvem skal så ha det du har samlet? | 20Men Gud sade till honom: 'Du dåre, i denna natt skall din själ utkrävas av dig; vem skall då få vad du har samlat i förråd?' -- |
| 21Saaledes er det med den, som samler sig Skatte og ikke er rig i Gud.« | 21Således er det med den som samler sig skatter og ikke er rik i Gud. | 21Så går det den som samlar skatter åt sig själv, men icke är rik inför Gud.» |
| 22Men han sagde til sine Disciple: »Derfor siger jeg eder: Bekymrer eder ikke for Livet, hvad I skulle spise; ikke heller for Legemet, hvad I skulle iføre eder. | 22Og han sa til sine disipler: Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete, heller ikke for eders legeme, hvad I skal klæ eder med! | 22Och han sade till sina lärjungar: »Därför säger jag eder: Gören eder icke bekymmer för edert liv, vad I skolen äta, ej heller för eder kropp, vad I skolen kläda eder med. |
| 23Livet er mere end Maden, og Legemet mere end Klæderne. | 23Livet er mere enn maten, og legemet mere enn klærne. | 23Livet är ju mer än maten, och kroppen mer än kläderna. |
| 24Giver Agt paa Ravnene, at de hverken saa eller høste og de have ikke Forraadskammer eller Lade, og Gud føder dem; hvor langt mere værd end Fuglene ere dog I? | 24Gi akt på ravnene: de hverken sår eller høster, de har ikke matbod eller lade, og Gud før dem allikevel. Hvor meget mere er ikke I enn fuglene! | 24Given akt på korparna: de så icke, ej heller skörda de, och de hava varken visthus eller lada; och likväl föder Gud dem. Huru mycket mer ären icke I än fåglarna! |
| 25Og hvem af eder kan ved at bekymre sig lægge en Alen til sin Vækst? | 25Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde? | 25Vilken av eder kan med allt sitt bekymmer lägga en aln till sin livslängd? |
| 26Formaa I altsaa ikke engang det mindste, hvorfor bekymre I eder da for det øvrige? | 26Formår I da ikke engang det minste, hvorfor er I da bekymret for det andre? | 26Förmån I nu icke ens det som minst är, varför gören I eder då bekymmer för det övriga? |
| 27Giver Agt paa Lillierne, hvorledes de vokse; de arbejde ikke og spinde ikke; men jeg siger eder: End ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. | 27Gi akt på liljene, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke; men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som én av dem. | 27Given akt på liljorna, huru de varken spinna eller väva; och likväl säger jag eder att icke ens Salomo i all sin härlighet var så klädd som en av dem. |
| 28Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som i Dag staar og i Morgen kastes i Ovnen, hvor meget mere eder, I lidettroende! | 28Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, hvor meget mere skal han da klæ eder, I lite troende! | 28Kläder nu Gud så gräset på marken, vilket i dag står och i morgon kastas i ugnen, huru mycket mer skall han då icke kläda eder, I klentrogne! |
| 29Og I, spørger ikke efter, hvad I skulle spise, og hvad I skulle drikke; og værer ikke ængstelige! | 29Så skal da I heller ikke søke efter hvad I skal ete, eller hvad I skal drikke, og ikke la eders tanker fare hit og dit. | 29Söken därför icke heller I efter vad I skolen äta, eller vad I skolen dricka, och begären icke vad som är för högt. |
| 30Thi efter alt dette søge Hedningerne i Verden; men eders Fader ved, at I have disse Ting nødig. | 30For alt slikt søker hedningene i verden efter; men eders Fader vet at I trenger til det. | 30Efter allt detta söka ju hedningarna i världen, och eder Fader vet att I behöven detta. |
| 31Men søger hans Rige, saa skulle disse Ting gives eder i Tilgift. | 31Men søk hans rike, så skal I få dette i tilgift! | 31Nej, söken efter hans rike, så skall också detta andra tillfalla eder. |
| 32Frygt ikke, du lille Hjord! thi det var eders Fader velbehageligt at give eder Riget. | 32Frykt ikke, du lille hjord! for det har behaget eders Fader å gi eder riket. | 32Frukta icke, du lilla hjord; ty det har behagat eder Fader att giva eder riket. |
| 33Sælger, hvad I eje, og giver Almisse! Gører eder Punge, som ikke ældes, en Skat i Himlene, som ikke slipper op, der hvor ingen Tyv kommer nær, og intet Møl ødelægger. | 33Selg det I eier, og gi almisse! Gjør eder punger som ikke eldes, en skatt som ikke forgår, i himmelen, der hvor tyve-hånd ikke når, og møll ikke tærer! | 33Säljen vad I ägen och given allmosor; skaffen eder penningpungar som icke nötas ut, en outtömlig skatt i himmelen, dit ingen tjuv når, och där man icke fördärvar. |
| 34Thi hvor eders Skat er, der vil ogsaa eders Hjerte være. | 34For hvor eders skatt er, der vil også eders hjerte være. | 34Ty där eder skatt är, där komma ock edra hjärtan att vara. |
| 35Eders Lænder være omgjordede, og eders Lys brændende! | 35La eders lender være ombundet og eders lys brennende, | 35Haven edra länder omgjordade och edra lampor brinnande. |
| 36Og værer I ligesom Mennesker, der vente paa deres Herre, naar han vil bryde op fra Brylluppet, for at de straks, naar han kommer og banker paa, kunne lukke op for ham. | 36og vær I likesom folk som venter på sin herre når han vil fare hjem fra bryllupet, forat de kan lukke op for ham straks han kommer og banker på! | 36Och varen I lika tjänare som vänta på att deras herre skall bryta upp från bröllopet, för att strax kunna öppna för honom, när han kommer och klappar. |
| 37Salige ere de Tjenere, som Herren finder vaagne, naar han kommer. Sandelig, siger jeg eder, at han skal binde op om sig og sætte dem til Bords og gaa om og varte dem op, | 37Salige er de tjenere som herren finner våkne når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal binde op om sig og la dem sette sig til bords og gå frem og tjene dem. | 37Saliga äro de tjänare som deras herre finner vakande, när han kommer. Sannerligen säger jag eder: Han skall fästa upp sin klädnad och låta dem taga plats vid bordet och själv gå fram och betjäna dem. |
| 38Og dersom han kommer i den anden Nattevagt og kommer i den tredje Nattevagt og finder det saaledes, da ere disse Tjenere salige. | 38Og om han kommer i den annen vakt, og om han kommer i den tredje og finner det så, salige er de. | 38Och vare sig han kommer under den andra nattväkten eller under den tredje och finner dem så göra -- saliga äro de då. |
| 39Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste, i hvilken Time Tyven vilde komme, da vaagede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus. | 39Men dette skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken time tyven kom, da vilde han våke og ikke la nogen bryte inn i sitt hus. | 39Men det förstån I väl, att om husbonden visste vilken stund tjuven skulle komma, så tillstadde han icke att någon bröt sig in i hans hus. |
| 40Vorder ogsaa I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.« | 40Vær da også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker. | 40Så varen ock I redo ty i en stund då I icke vänten det skall Människosonen komma.» |
| 41Men Peter sagde til ham: »Herre! siger du denne Lignelse til os eller ogsaa til alle?« | 41Da sa Peter til ham: Herre! er det oss du taler om i denne lignelse, eller alle? | 41Då sade Petrus: »Herre, är det om oss som du talar i denna liknelse, eller är det om alla?» |
| 42Og Herren sagde: »Hvem er vel den tro og forstandige Husholder, som Herren vil sætte over sit Tyende til at give dem den bestemte Kost i rette Tid? | 42Og Herren sa: Hvem er da den tro og kloke husholder, som hans husbond vil sette over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid? | 42Herren svarade: »Finnes någon trogen och förståndig förvaltare, som av sin herre kan sättas över hans husfolk, för att i rätt tid giva dem deras bestämda kost -- |
| 43Salig er den Tjener, hvem hans Herre, naar han kommer, finder handlende saaledes. | 43Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer. | 43salig är då den tjänaren, om hans herre, när han kommer, finner honom göra så. |
| 44Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer. | 44Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier. | 44Sannerligen säger jag eder: Han skall sätta honom över allt vad han äger. |
| 45Men dersom hin Tjener siger i sit Hjerte: »Min Herre tøver med at komme»« og saa begynder at slaa Karlene og Pigerne og at spise og drikke og beruse sig, | 45Men dersom denne tjener sier i sitt hjerte: Min herre dryger med å komme, og så gir sig til å slå drengene og pikene og å ete og drikke og fylle sig, | 45Men om så är, att tjänaren säger i sitt hjärta: 'Min herre kommer icke så snart', och han begynner att slå de andra tjänarna och tjänarinnorna och att äta och dricka så att han bliver drucken, |
| 46da skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved, og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med de utro: | 46da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet, og hugge ham sønder og gi ham lodd og del med de utro. | 46då skall den tjänarens herre komma på en dag då han icke väntar det, och i en stund då han icke tänker sig det, och han skall låta hugga honom i stycken och låta honom få sin del med de otrogna. -- |
| 47Men den Tjener, som har kendt sin Herres Villie og ikke har truffet Forberedelser eller handlet efter hans Villie, skal have mange Hug; | 47Men den tjener som kjente sin herres vilje, og ikke stelte til eller satte i verk det han vilde, han skal få mange slag; | 47Och den tjänare som hade fått veta sin herres vilja, men icke redde till eller gjorde efter hans vilja, han skall bliva straffad med många slag. |
| 48men den, som ikke har kendt den og har gjort, hvad der er Hug værd, skal have faa Hug. Enhver, hvem meget er givet, af ham skal man kræve meget; og hvem meget er betroet, af ham skal man forlange mere. | 48men den som ikke kjente den, men gjorde det som er slag verd, han skal få færre. Hver den som meget er gitt, av ham skal meget kreves, og den som meget er overgitt, av ham skal dess mere fordres. | 48Men den som, utan att hava fått veta hans vilja, gjorde vad som val slag värt, han skall bliva straffad med allenast få slag. Var och en åt vilken mycket är givet, av honom skall mycket varda utkrävt och den som har blivit betrodd med mycket, av honom skall man fordra dess mera. |
| 49Ild er jeg kommen at kaste paa Jorden, og hvor vilde jeg, at den var optændt allerede! | 49Ild er jeg kommet for å kaste på jorden; og hvor gjerne jeg vilde den alt var tendt! | 49Jag har kommit för att tända en eld på jorden; och huru gärna ville jag icke att den redan brunne! |
| 50Men en Daab har jeg at døbes med, og hvor ængstes jeg, indtil den er fuldbyrdet! | 50Men en dåp har jeg å døpes med; og hvor jeg gruer til den er fullført! | 50Men jag måste genomgå ett dop; och huru ängslas jag icke, till dess att det är fullbordat! |
| 51Mene I, at jeg er kommen for at give Fred paa Jorden? Nej, siger jeg eder, men Splid, | 51Tror I at jeg er kommet for å gi fred på jorden? Nei, sier jeg eder, men strid. | 51Menen I att jag har kommit för att skaffa frid på jorden? Nej, säger jag eder, fastmer söndring. |
| 52Thi fra nu af skulle fem i eet Hus være i Splid indbyrdes, tre imod to, og to imod tre. | 52For fra nu av skal fem være i strid i ett hus, tre mot to og to mot tre, | 52Ty om fem finnas i samma hus, skola de härefter vara söndrade från varandra, så att tre stå mot två Och två mot tre: |
| 53De skulle være i Splid, Fader med Søn og Søn med Fader, Moder med Datter og Datter med Moder, Svigermoder med sin Svigerdatter og Svigerdatter med sin Svigermoder.« | 53far mot sønn og sønn mot far, mor mot datter og datter mot mor, svigermor mot svigerdatter og svigerdatter mot svigermor. | 53fadern mot sin son och sonen mot sin fader, modern mot sin dotter och dottern mot sin moder, svärmodern mot sin sonhustru och sonhustrun mot sin svärmoder. |
| 54Men han sagde ogsaa til Skarerne: »Naar I se en Sky komme op i Vester, sige I straks: Der kommer Regn, og det sker saaledes. | 54Men han sa også til folket: Når I ser det stiger en sky op i vest, sier I straks: Det kommer regn, og det skjer så; | 54Han hade också till folket: »När I sen ett moln stiga upp i väster, sägen I strax: 'Nu kommer regn'; och det sker så. |
| 55Og naar I se en Søndenvind blæse, sige I: Der kommer Hede: og det sker. | 55og når I ser det blåser sønnenvind, sier I: Det blir hete, og det blir så. | 55Och när I sen sunnanvind blåsa, sägen I: 'Nu kommer stark hetta'; och detta sker. |
| 56I Hyklere! Jordens og Himmelens Udseende vide I at skønne om; men hvorfor have I da intet Skøn om den nærværende Tid? | 56I hyklere! Jordens og himmelens utseende vet I å tyde; hvorfor kan I da ikke tyde denne tid? | 56I skrymtare, jordens och himmelens utseende förstån I att tyda; huru kommer det då till, att I icke kunnen tyda denna tiden? |
| 57Og hvorfor dømme I ikke ogsaa fra eder selv, hvad der er det rette? | 57Hvorfor dømmer I da ikke også av eder selv hvad rett er? | 57Varför låten I icke edert eget inre döma om vad rätt är? |
| 58Thi medens du gaar hen med din Modpart til Øvrigheden, da gør dig Flid paa Vejen for at blive forligt med ham, for at han ikke skal trække dig for Dommeren, og Dommeren skal overgive dig til Slutteren, og Slutteren skal kaste dig i Fængsel. | 58For når du går avsted til øvrigheten med din motstander, da gjør dig umak for å bli forlikt med ham mens du er på veien, forat han ikke skal dra dig frem for dommeren, og dommeren overgi dig til fangevokteren, og fangevokteren kaste dig i fengsel. | 58När du går till en överhetsperson med din motpart, så gör dig under vägen all möda att bliva förlikt med denne, så att han icke drager dig fram inför domaren; då händer att domaren överlämnar dig åt rättstjänaren, och att rättstjänaren kastar dig i fängelse. |
| 59Jeg siger dig: Du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du faar betalt endog den sidste Skærv.« | 59Jeg sier dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt til siste øre. | 59Jag säger dig: Du skall icke slippa ut därifrån, förrän du har betalt ända till den yttersta skärven.» |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
