Parallelle Kapitler | 1Salige de, hvis Vandel er fuldkommen, de, som vandrer i HERRENS Lov. | 1Salige er de hvis vei er ulastelig, som vandrer i Herrens lov. | 1Saliga äro de vilkas väg är ostrafflig, de som vandra efter HERRENS lag. |
| 2Salige de, der agter paa hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte, | 2Salige er de som tar vare på hans vidnesbyrd, som søker ham av hele sitt hjerte | 2Saliga äro de som taga hans vittnesbörd i akt, de som av allt hjärta söka honom, |
| 3de, som ikke gør Uret, men vandrer paa hans Veje. | 3og ikke gjør urett, men vandrer på hans veier. | 3de som icke göra vad orätt är, utan vandra på hans vägar. |
| 4Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. | 4Du har gitt dine befalinger forat en skal holde dem nøie. | 4Du har givit befallningar, för att de skola hållas med all flit. |
| 5O, maatte jeg vandre med faste Skridt, saa jeg holder dine Vedtægter! | 5O, at mine veier måtte bli faste, så jeg holder dine forskrifter! | 5O att mina vägar vore rätta, så att jag hölle dina stadgar! |
| 6Da skulde jeg ikke blive til Skamme, thi jeg saa hen til alle dine Bud. | 6Da skal jeg ikke bli til skamme når jeg gir akt på alle dine bud. | 6Då skulle jag icke komma på skam, när jag skådade på alla dina bud. |
| 7Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærds Lovbud. | 7Jeg vil prise dig i hjertets opriktighet når jeg lærer din rettferdighets lover å kjenne. | 7Jag vill tacka dig av uppriktigt hjärta, när jag får lära din rättfärdighets rätter. |
| 8Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt! | 8Dine forskrifter vil jeg holde; du må ikke rent forlate mig! | 8Dina stadgar vill jag hålla; övergiv mig icke så helt och hållet. |
| 9Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at holde sig efter dit Ord. | 9Hvorved skal den unge holde sin sti ren? Ved å holde sig efter ditt ord. | 9Huru skall en yngling bevara sin väg obesmittad? När han håller sig efter ditt ord. |
| 10Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! | 10Av hele mitt hjerte har jeg søkt dig; la mig ikke fare vill fra dine bud! | 10Jag söker dig av allt mitt hjärta; låt mig icke fara vilse från dina bud. |
| 11Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. | 11I mitt hjerte har jeg gjemt ditt ord forat jeg ikke skal synde imot dig. | 11Jag gömmer ditt tal i mitt hjärta, för att jag icke skall synda mot dig. |
| 12Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter! | 12Lovet være du, Herre! Lær mig dine forskrifter! | 12Lovad vare du, HERRE! Lär mig dina stadgar. |
| 13Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. | 13Med mine leber har jeg forkynt alle lover fra din munn. | 13Med mina läppar förtäljer jag alla din muns rätter. |
| 14Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. | 14Over dine vidnesbyrds vei har jeg gledet mig, som over all rikdom. | 14Jag fröjdar mig över dina vittnesbörds väg såsom över alla skatter. |
| 15Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier. | 15På dine befalinger vil jeg grunde og tenke på dine stier. | 15Jag vill begrunda dina befallningar och skåda på dina stigar. |
| 16I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord. | 16I dine forskrifter forlyster jeg mig, jeg glemmer ikke ditt ord. | 16Jag har min lust i dina stadgar, jag förgäter icke ditt ord. |
| 17Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. | 17Gjør vel imot din tjener, så jeg kan leve! Da vil jeg holde ditt ord. | 17Gör väl mot din tjänare, så att jag får leva, då vill jag hålla ditt ord. |
| 18Oplad mine Øjne, at jeg maa skue de underfulde Ting i din Lov. | 18Lat op mine øine, så jeg kan skue de underfulle ting i din lov! | 18Öppna mina ögon, så att jag kan skåda undren i din lag. |
| 19Fremmed er jeg paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! | 19Jeg er en gjest på jorden; skjul ikke dine bud for mig! | 19Jag är en främling på jorden; fördölj icke dina bud för mig. |
| 20Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. | 20Min sjel er knust, så jeg lenges efter dine lover til enhver tid. | 20Min själ är sönderkrossad av ständig trängtan efter dina rätter. |
| 21Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. | 21Du har truet de overmodige, de forbannede, som farer vill fra dine bud. | 21Du näpser de fräcka, de förbannade, dem som fara vilse från dina bud. |
| 22Vælt Haan og Ringeagt fra mig, thi jeg agter paa dine Vidnesbyrd. | 22Ta skam og forakt bort fra mig! For jeg har tatt vare på dine vidnesbyrd. | 22Tag bort ifrån mig smälek och förakt, ty jag tager i akt dina vittnesbörd. |
| 23Om Fyrster oplægger Raad imod mig, grunder din Tjener paa dine Vedtægter. | 23Fyrster har også sittet og talt sammen imot mig; din tjener grunder på dine forskrifter. | 23Ja, furstar sitta och lägga råd mot mig, men din tjänare begrundar dina stadgar; |
| 24Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Raad. | 24Dine vidnesbyrd er også min lyst; de er mine rådgivere. | 24ja, dina vittnesbörd äro min lust, de äro mina rådgivare. |
| 25I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! | 25Min sjel er nedtrykt i støvet; hold mig i live efter ditt ord! | 25Min själ ligger nedtryckt i stoftet; behåll mig vid liv efter ditt ord. |
| 26Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. | 26Jeg fortalte dig mine veier, og du svarte mig; lær mig dine forskrifter! | 26Jag förtäljde om mina vägar, och du svarade mig; lär mig dina stadgar. |
| 27Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde paa dine Undere. | 27La mig forstå dine befalingers vei! Så vil jeg grunde på dine undergjerninger. | 27Lär mig att förstå dina befallningars väg, så vill jag begrunda dina under. |
| 28Af Kummer græder min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! | 28Min sjel gråter av sorg; reis mig op efter ditt ord! | 28Min själ gråter av bedrövelse; upprätta mig efter ditt ord. |
| 29Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Naade din Lov! | 29Vend løgnens vei bort fra mig, og unn mig din lov! | 29Låt lögnens väg vara fjärran ifrån mig, och förunna mig din undervisning. |
| 30Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attraar jeg. | 30Trofasthets vei har jeg utvalgt, dine lover har jeg satt for mig. | 30Jag har utvalt sanningens väg, dina rätter har jag ställt framför mig. |
| 31Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE! | 31Jeg henger ved dine vidnesbyrd; Herre, la mig ikke bli til skamme! | 31Jag håller mig till dina vittnesbörd; HERRE, låt mig icke komma på skam. |
| 32Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at aande frit. | 32Dine buds vei vil jeg løpe; for du frir mitt hjerte fra angst. | 32Jag vill löpa dina buds väg, ty du tröstar mitt hjärta. |
| 33Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, saa jeg agter derpaa til Enden. | 33Lær mig, Herre, dine forskrifters vei! Så vil jeg ta vare på den inntil enden. | 33Visa mig, HERRE, dina stadgars väg, så vill jag taga den i akt intill änden. |
| 34Giv mig Kløgt, saa jeg agter paa din Lov og holder den af hele mit Hjerte. | 34Lær mig! Så vil jeg ta vare på din lov og holde den av hele mitt hjerte. | 34Giv mig förstånd, så vill jag taga din lag i akt och hålla den av allt hjärta. |
| 35Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. | 35Led mig frem på dine buds sti! For i den har jeg min lyst. | 35Led mig på dina buds stig, ty till den har jag behag. |
| 36Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. | 36Bøi mitt hjerte til dine vidnesbyrd og ikke til vinning! | 36Böj mitt hjärta till dina vittnesbörd, och låt det icke vika av till orätt vinning. |
| 37Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! | 37Vend mine øine bort fra å se efter tomhet, hold mig i live på din vei! | 37Vänd bort mina ögon, så att de icke se efter fåfänglighet; behåll mig vid liv på dina vägar. |
| 38Stadfæst for din Tjener dit Ord, saa jeg lærer at frygte dig. | 38Opfyll for din tjener ditt ord, som er for dem som frykter dig! | 38Uppfyll på din tjänare ditt tal, ty det leder till din fruktan. |
| 39Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. | 39Ta bort min vanære, som jeg frykter for! For dine lover er gode. | 39Vänd bort ifrån mig den smälek som jag fruktar; ty dina rätter äro goda. |
| 40Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd! | 40Se, jeg lenges efter dine befalinger; hold mig i live ved din rettferdighet! | 40Se, jag längtar efter dina befallningar; behåll mig vid liv genom din rättfärdighet. |
| 41Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord, | 41La dine nådegjerninger, Herre, komme over mig, din frelse efter ditt ord! | 41Din nåd komme över mig, HERRE, din frälsning efter ditt tal; |
| 42saa jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler paa dit Ord. | 42Jeg vil gi den svar som håner mig; for jeg setter min lit til ditt ord. | 42Så kan jag giva den svar, som smädar mig; ty jag förtröstar på ditt ord. |
| 43Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier paa dine Lovbud. | 43Ta ikke sannhets ord så rent bort fra min munn! For jeg bier på dine dommer. | 43Ryck icke sanningens ord så helt och hållet bort ifrån min mun, ty jag hoppas på dina domar. |
| 44Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; | 44Jeg vil holde din lov stadig, evindelig og alltid. | 44Så vill jag hålla din lag beständigt, ja, alltid och evinnerligen. |
| 45jeg vil vandre i aabent Land, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde. | 45La mig vandre i fritt rum! For jeg spør efter dine befalinger. | 45Låt mig gå fram på rymlig plats, ty jag begrundar dina befallningar. |
| 46Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; | 46Jeg vil tale om dine vidnesbyrd for konger og skal ikke bli til skamme. | 46Jag vill tala om dina vittnesbörd inför konungar, och jag skall icke komma på skam. |
| 47jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højligen elsker; | 47Jeg har min lyst i dine bud, som jeg elsker. | 47Jag vill hava min lust i dina bud, ty de äro mig kära; |
| 48jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde paa dine Vedtægter. | 48Jeg løfter mine hender til dine bud, som jeg elsker, og jeg vil grunde på dine forskrifter. | 48jag vill lyfta mina händer upp till dina bud, ty de äro mig kära, och jag vill begrunda dina stadgar. |
| 49Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig haabe. | 49Kom i hu ordet til din tjener, fordi du har gitt mig håp! | 49Tänk på ordet till din tjänare, eftersom du har givit mig hopp. |
| 50Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. | 50Det er min trøst i min elendighet at ditt ord har holdt mig i live. | 50Det är min tröst i mitt lidande att ditt tal behåller mig vid liv. |
| 51De frække haaned mig saare, dog veg jeg ej fra din Lov. | 51De overmodige har spottet mig såre; fra din lov er jeg ikke avveket. | 51De fräcka bespotta mig övermåttan; likväl viker jag icke ifrån din lag. |
| 52Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst. | 52Jeg kom dine dommer fra evighet i hu, Herre, og jeg blev trøstet. | 52Jag tänker på dina domar i forna tider, HERRE, och jag varder tröstar. |
| 53Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. | 53En brennende harme har grepet mig over de ugudelige, som forlater din lov. | 53Glödande harm griper mig för de ogudaktigas skull, därför att de övergiva din lag. |
| 54Dine Vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. | 54Dine forskrifter er blitt mine lovsanger i min utlendighets hus. | 54Dina stadgar äro lovsånger för mig i det hus där jag dväljes. |
| 55Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov. | 55Jeg kom om natten ditt navn i hu, Herre, og jeg holdt din lov. | 55Jag tänker om natten på ditt namn, HERRE, och jag håller din lag. |
| 56Det blev min lykkelige Lod: at agte paa dine Befalinger. | 56Dette blev mig gitt: at jeg har tatt vare på dine befalinger. | 56Detta har blivit mig beskärt: att jag får taga dina befallningar i akt. |
| 57Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. | 57Herren er min del, sa jeg, idet jeg holdt dine ord. | 57Min del är HERREN; jag har beslutit att hålla dina ord. |
| 58Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig naadig efter dit Ord! | 58Jeg bønnfalt dig av hele mitt hjerte: Vær mig nådig efter ditt ord! | 58Jag bönfaller inför dig av allt hjärta; var mig nådig efter ditt tal. |
| 59Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. | 59Jeg eftertenkte mine veier og vendte mine føtter til dine vidnesbyrd. | 59Jag betänker mina vägar och vänder mina fötter till dina vittnesbörd. |
| 60Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. | 60Jeg hastet og ventet ikke med å holde dine bud. | 60Jag skyndar mig och dröjer icke att hålla dina bud. |
| 61De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. | 61De ugudeliges strikker har omspent mig, din lov har jeg ikke glemt. | 61De ogudaktigas snaror omgiva mig, men jag förgäter icke din lag. |
| 62Jeg staar op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. | 62Midt om natten står jeg op for å prise dig for din rettferdighets lover. | 62Mitt i natten står jag upp för att tacka dig för din rättfärdighets rätter. |
| 63Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. | 63Jeg holder mig til alle dem som frykter dig, og som holder dine befalinger. | 63Jag sluter mig till alla dem som frukta dig och till dem som hålla dina befallningar. |
| 64Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter! | 64Jorden er full av din miskunnhet, Herre; lær mig dine forskrifter! | 64Jorden är full av din nåd, o HERRE; lär mig dina stadgar. |
| 65Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. | 65Du har gjort vel imot din tjener, Herre, efter ditt ord. | 65Du gör din tjänare gott, HERRE, efter ditt ord. |
| 66Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror paa dine Bud. | 66Lær mig god skjønnsomhet og kunnskap! For jeg tror på dine bud. | 66Lär mig gott förstånd och kunskap, ty jag tror på dina bud. |
| 67Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. | 67Før jeg blev ydmyket, fór jeg vill; men nu holder jeg ditt ord. | 67Förrän jag fick lida, for jag vilse, men nu håller jag mig vid ditt tal. |
| 68God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! | 68Du er god og gjør godt; lær mig dine forskrifter! | 68Du är god och gör vad gott är; lär mig dina stadgar. |
| 69De frække tilsøler mig med Løgn, men paa dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. | 69De overmodige har spunnet løgn sammen imot mig; jeg holder dine befalinger av hele mitt hjerte. | 69De fräcka hopspinna lögn mot mig, men jag vill av allt hjärta taga dina befallningar i akt. |
| 70Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. | 70Deres hjerte er som en fettklump; jeg har min lyst i din lov. | 70Deras hjärtan äro okänsliga såsom fett, men jag har min lust i din lag. |
| 71Det var godt, at jeg blev ydmyget, saa jeg kunde lære dine Vedtægter. | 71Det var mig godt at jeg blev ydmyket, forat jeg kunde lære dine forskrifter. | 71Det var mig gott att jag vart tuktad, så att jag fick lära mig dina stadgar. |
| 72Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger. | 72Din munns lov er mig bedre enn tusen stykker gull og sølv. | 72Din muns lag är mig bättre än tusentals stycken guld och silver. |
| 73Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt, saa jeg kan lære dine Bud! | 73Dine hender har skapt mig og gjort mig; gi mig forstand, forat jeg må lære dine bud! | 73Dina händer hava gjort och berett mig; giv mig förstånd, så att jag kan lära dina bud. |
| 74De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier paa dit Ord. | 74De som frykter dig, skal se mig og glede sig; for jeg venter på ditt ord. | 74De som frukta dig skola se mig och glädjas, ty jag hoppas på ditt ord. |
| 75HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. | 75Jeg vet, Herre, at dine dommer er rettferdighet, og i trofasthet har du ydmyket mig. | 75HERRE, jag vet att dina domar äro rättfärdiga, och att du har tuktat mig i trofasthet. |
| 76Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! | 76La din miskunnhet være mig til trøst efter ditt ord til din tjener! | 76Din nåd vare min tröst, såsom du har lovat din tjänare. |
| 77Din Barmhjertighed finde mig, at jeg maa leve, thi din Lov er min Lyst. | 77La din miskunnhet komme over mig, forat jeg kan leve! For din lov er min lyst. | 77Din barmhärtighet komme över mig, så att jag får leva; ty din lag är min lust. |
| 78Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder paa dine Befalinger. | 78La de overmodige bli til skamme! For de har trykket mig ned uten årsak; jeg grunder på dine befalinger. | 78På skam komme de fräcka, ty de hava gjort mig orätt utan sak; men jag vill begrunda dina befallningar. |
| 79Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. | 79La dem vende tilbake til mig, de som frykter dig og kjenner dine vidnesbyrd! | 79Till mig må de vända sig, som frukta dig, och de om känna dina vittnesbörd. |
| 80Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme. | 80La mitt hjerte være fullkomment i dine forskrifter, forat jeg ikke skal bli til skamme! | 80Mitt hjärta vare ostraffligt i dina stadgar, så att jag icke kommer på skam. |
| 81Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier paa dit Ord. | 81Min sjel vansmekter av lengsel efter din frelse; jeg venter på ditt ord. | 81Min själ trängtar efter din frälsning, jag hoppas på ditt ord. |
| 82Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: »Hvornaar mon du trøster mig?« | 82Mine øine vansmekter av lengsel efter ditt ord idet jeg sier: Når vil du trøste mig? | 82Mina ögon trängta efter ditt tal, och jag säger: »När vill du trösta mig?» |
| 83Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. | 83For jeg er som en skinnsekk i røk*; dine forskrifter glemmer jeg ikke. | 83Ty jag är såsom en vinlägel i rök, men jag förgäter icke dina stadgar. |
| 84Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Naar vil du dømme dem, der forfølger mig? | 84Hvor mange er vel din tjeners dager? Når vil du holde dom over mine forfølgere? | 84Huru få äro icke din tjänares dagar! När vill du hålla dom över mina förföljare? |
| 85De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. | 85De overmodige har gravd graver for mig, de som ikke skikker sig efter din lov. | 85De fräcka gräva gropar för mig, de som icke leva efter din lag. |
| 86Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! | 86Alle dine bud er trofasthet; uten årsak forfølger de mig; hjelp mig! | 86Alla dina bud äro sanning; utan sak förföljer man mig; hjälp mig. |
| 87De har næsten tilintetgjort mig paa Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. | 87På lite nær har de tilintetgjort mig i landet; men jeg har ikke forlatt dine befalinger. | 87De hava så när fördärvat mig på jorden, fastän jag icke har övergivit dina befallningar. |
| 88Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd. | 88Hold mig i live efter din miskunnhet! Så vil jeg ta vare på din munns vidnesbyrd. | 88Behåll mig vid liv efter din nåd, så vill jag hålla din muns vittnesbörd. |
| 89HERRE, dit Ord er evigt, staar fast i Himlen. | 89Til evig tid, Herre, står ditt ord fast i himmelen. | 89Evinnerligen, HERRE, står ditt ord fast i himmelen. |
| 90Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den staar fast. | 90Fra slekt til slekt varer din trofasthet; du grunnfestet jorden, og den stod der. | 90Från släkte till släkte varar din trofasthet; du har grundat jorden, och den består. |
| 91Dine Lovbud staar fast, de holder dine Tjenere oppe. | 91Til å utføre dine dommer står de* der enn idag; for alle ting er dine tjenere. | 91Till att utföra dina rätter består allt än i dag, ty allting måste tjäna dig. |
| 92Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. | 92Dersom din lov ikke hadde vært min lyst, var jeg omkommet i min elendighet. | 92Om din lag icke hade varit min lust, så hade jag förgåtts i mitt elände. |
| 93Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. | 93Til evig tid skal jeg ikke glemme dine befalinger; for ved dem har du holdt mig i live. | 93Aldrig skall jag förgäta dina befallningar, ty genom dem har du behållit mig vid liv. |
| 94Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig paa Sinde. | 94Din er jeg, frels mig! For jeg har søkt dine befalinger. | 94Jag är din, fräls mig; ty jag begrundar dina befallningar. |
| 95De gudløse lurer paa at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. | 95De ugudelige har bidd på mig for å ødelegge mig; jeg gir akt på dine vidnesbyrd. | 95På mig vakta de ogudaktiga för att förgöra mig; men jag aktar på dina vittnesbörd. |
| 96For alting saa jeg en Grænse, men saare vidt rækker dit Bud. | 96På all fullkommenhet har jeg sett en ende, men ditt bud strekker sig såre vidt. | 96På all annan fullkomlighet har jag sett en ände, men ditt bud är omätligt i vidd. |
| 97Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg paa den. | 97Hvor jeg har din lov kjær! Hele dagen grunder jeg på den. | 97Huru kär har jag icke din lag! Hela dagen begrundar jag den. |
| 98Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. | 98Dine bud gjør mig visere enn mine fiender; for til evig tid eier jeg dem. | 98Visare än mina fiender äro, göra mig dina bud, ty de tillhöra mig för evig tid. |
| 99Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder paa dine Vidnesbyrd. | 99Jeg er blitt klokere enn alle mine lærere; for jeg grunder på dine vidnesbyrd. | 99Jag är klokare än alla mina lärare, ty jag begrundar dina vittnesbörd. |
| 100Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter paa dine Bud. | 100Jeg er forstandigere enn de gamle; for jeg har tatt vare på dine befalinger. | 100Jag är förståndigare än de gamle, ty jag tager dina befallningar i akt. |
| 101Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. | 101Fra enhver ond sti har jeg holdt mine føtter borte forat jeg kunde holde ditt ord. | 101Jag avhåller mina fötter ifrån alla onda vägar, för att jag må hålla ditt ord. |
| 102Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. | 102Fra dine lover er jeg ikke avveket; for du har lært mig. | 102Jag viker icke ifrån dina rätter, ty du undervisar mig. |
| 103Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. | 103Hvor dine ord er søte for min gane, mere enn honning for min munn! | 103Huru ljuvt för min tunga är icke ditt tal! Det är ljuvare än honung för min mun. |
| 104Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, saa jeg hader al Løgnens Vej. | 104Av dine befalinger får jeg forstand; derfor hater jeg all løgnens sti. | 104Av dina befallningar får jag förstånd; därför hatar jag alla lögnens vägar. |
| 105Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys paa min Sti. | 105Ditt ord er en lykte for min fot og et lys for min sti. | 105Ditt ord är mina fötters lykta och ett ljus på min stig. |
| 106Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. | 106Jeg har svoret, og jeg har holdt det, å ta vare på din rettferdighets lover. | 106Jag har svurit och hållit det: att taga din rättfärdighets rätter i akt. |
| 107Jeg er saare ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! | 107Jeg er såre nedbøiet; Herre, hold mig i live efter ditt ord! | 107Jag är storligen plågad; HERRE, behåll mig vid liv efter ditt ord. |
| 108Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud! | 108La min munns frivillige offere tekkes dig, Herre, og lær mig dine lover! | 108Låt min muns frivilliga offer behaga dig, HERRE, och lär mig dina rätter. |
| 109Altid gaar jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. | 109Jeg går alltid med livet i hendene, men din lov har jeg ikke glemt. | 109Jag bär min själ alltid i min hand, men jag förgäter icke din lag. |
| 110De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. | 110De ugudelige har lagt snare for mig, men jeg har ikke forvillet mig fra dine befalinger. | 110De ogudaktiga lägga ut snaror för mig, men jag far icke vilse från dina befallningar. |
| 111Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. | 111Jeg har fått dine vidnesbyrd i eie evindelig; for de er mitt hjertes glede. | 111Jag har dina vittnesbörd till min eviga arvedel, ty de äro mitt hjärtas fröjd. |
| 112Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden. | 112Jeg har bøiet mitt hjerte til å gjøre efter dine forskrifter evindelig, inntil enden. | 112Jag har böjt mitt hjärta till att göra efter dina stadgar, alltid och intill änden. |
| 113Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. | 113De tvesinnede hater jeg, men din lov elsker jeg. | 113Jag hatar dem som halta på båda sidor, men din lag har jag kär. |
| 114Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier paa dit Ord. | 114Du er mitt skjul og mitt skjold, jeg venter på ditt ord. | 114Du är mitt beskärm och min sköld; jag hoppas på ditt ord. |
| 115Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. | 115Vik fra mig, I som gjør ondt, forat jeg må holde min Guds bud! | 115Viken bort ifrån mig, I onde; jag vill taga min Guds bud i akt. |
| 116Støt mig efter dit Ord, at jeg maa leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Haab! | 116Hold mig oppe efter ditt ord, forat jeg kan leve, og la mig ikke bli til skamme med mitt håp! | 116Uppehåll mig efter ditt tal, så att jag får leva, och låt mig icke komma på skam med mitt hopp. |
| 117Hold mig oppe, at jeg maa frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! | 117Støtt mig, så jeg må bli frelst! Da vil jeg alltid skue med lyst på dine forskrifter. | 117Stöd mig, så att jag varder frälst, så vill jag alltid se med lust på dina stadgar. |
| 118Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. | 118Du akter for intet alle dem som farer vill fra dine forskrifter; for deres svik er forgjeves. | 118Du aktar för intet alla som fara vilse från dina stadgar, ty förgäves är deras svek. |
| 119For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. | 119Som slagg bortrydder du alle ugudelige på jorden; derfor elsker jeg dine vidnesbyrd. | 119Du förkastar såsom slagg alla ogudaktiga på jorden; därför har jag dina vittnesbörd kära. |
| 120Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud. | 120Av redsel for dig gyser min kropp, og jeg frykter for dine dommer. | 120Av fruktan för dig ryser mitt kött, och jag rädes för dina domar. |
| 121Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! | 121Jeg har gjort rett og rettferdighet; du vil ikke overgi mig til dem som undertrykker mig. | 121Jag övar rätt och rättfärdighet; du skall icke överlämna mig åt mina förtryckare. |
| 122Gaa i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! | 122Gå i borgen for din tjener, forat det kan gå ham vel! La ikke de overmodige undertrykke mig! | 122Tag dig an din tjänares sak, och låt det gå honom väl; låt icke de fräcka förtrycka mig. |
| 123Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. | 123Mine øine vansmekter av lengsel efter din frelse og efter din rettferdighets ord. | 123Mina ögon trängta efter din frälsning och efter din rättfärdighets tal. |
| 124Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! | 124Gjør med din tjener efter din miskunnhet, og lær mig dine forskrifter! | 124Gör med din tjänare efter din nåd, och lär mig dina stadgar. |
| 125Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd! | 125Jeg er din tjener; lær mig, så jeg kan kjenne dine vidnesbyrd! | 125Jag är din tjänare; giv mig förstånd, så att jag kan känna dina vittnesbörd. |
| 126Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov. | 126Det er tid for Herren å gripe inn; de har brutt din lov. | 126Det är tid för HERREN att handla, ty de hava gjort din lag om intet. |
| 127Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. | 127Derfor elsker jeg dine bud mere enn gull, ja mere enn fint gull. | 127Därför har jag dina bud kära mer än guld, jag, mer än fint guld. |
| 128Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti. | 128Derfor holder jeg alle befalinger om alle ting for å være rette; jeg hater all løgnens sti. | 128Därför håller jag alla dina befallningar i allo för rätta, men alla lögnens vägar hatar jag. |
| 129Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl paa dem. | 129Underfulle er dine vidnesbyrd; derfor tar min sjel vare på dem. | 129Underbara äro dina vittnesbörd, därför tager min själ dem i akt. |
| 130Tydes dine Ord, saa bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt. | 130Dine ords åpenbaring oplyser, den gjør enfoldige forstandige. | 130När dina ord upplåtas, giva de ljus och skänka förstånd åt de enfaldiga. |
| 131Jeg aabned begærligt min Mund, thi min Attraa stod til dine Bud. | 131Jeg åpnet min munn og sukket av lengsel; for jeg stundet efter dine bud. | 131Jag spärrar upp min mun och flämtar, ty jag längtar ivrigt efter dina bud. |
| 132Vend dig til mig og vær mig naadig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn! | 132Vend dig til mig og vær mig nådig, som rett er mot dem som elsker ditt navn! | 132Vänd dig till mig och var mig nådig, såsom rätt är mot dem som hava ditt namn kärt. |
| 133Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret faa Magten over mig! | 133Gjør mine trin faste ved ditt ord, og la ingen urett herske over mig! | 133Gör mina steg fasta genom ditt tal, och låt ingen orätt varda mig övermäktig. |
| 134Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg maa holde dine Befalinger! | 134Forløs mig fra menneskers vold! Så vil jeg holde dine befalinger. | 134Förlossa mig från människors förtryck, så vill jag hålla dina befallningar. |
| 135Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter! | 135La ditt åsyn lyse for din tjener, og lær mig dine forskrifter! | 135Låt ditt ansikte lysa över din tjänare, och lär mig dina stadgar. |
| 136Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov. | 136Mine øine flyter bort i vannstrømmer over dem som ikke holder din lov. | 136Vattenbäckar rinna ned från mina ögon, därför att man icke håller din lag. |
| 137Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. | 137Du er rettferdig, Herre, og dine dommer er rettvise. | 137HERRE, du är rättfärdig, och dina domar äro rättvisa. |
| 138Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab saa saare. | 138Du har fastsatt dine vidnesbyrd i rettferdighet og stor trofasthet. | 138Du har påbjudit dina vittnesbörd i rättfärdighet och i stor trofasthet. |
| 139Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord. | 139Min nidkjærhet har fortært mig, fordi mine motstandere har glemt dine ord. | 139Jag förtäres av nitälskan, därför att mina ovänner förgäta dina ord. |
| 140Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. | 140Ditt ord er vel renset, og din tjener elsker det. | 140Ditt tal är väl luttrat, och din tjänare har det kärt. |
| 141Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke. | 141Jeg er liten og foraktet; jeg har ikke glemt dine befalinger. | 141Jag är ringa och föraktad, men jag förgäter icke dina befallningar. |
| 142Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. | 142Din rettferdighet er en evig rettferdighet, og din lov er sannhet. | 142Din rättfärdighet är en evig rättfärdighet, och din lag är sanning. |
| 143Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. | 143Nød og trengsel fant mig; dine bud er min lyst. | 143Nöd och trångmål hava träffat mig, men dina bud äro min lust. |
| 144Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg maa leve! | 144Dine vidnesbyrd er rettferdige til evig tid; lær mig, forat jeg kan leve! | 144Dina vittnesbörd äro rättfärdiga evinnerligen; giv mig förstånd, så att jag får leva. |
| 145Jeg raaber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter paa dine Vedtægter. | 145Jeg roper av hele mitt hjerte; svar mig, Herre! Jeg vil ta vare på dine forskrifter. | 145Jag ropar av allt hjärta, svara mig, HERRE; jag vill taga dina stadgar i akt. |
| 146Jeg raaber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! | 146Jeg roper til dig, frels mig! Så vil jeg holde dine vidnesbyrd. | 146Jag ropar till dig, fräls mig, så vill jag hålla dina vittnesbörd. |
| 147Aarle raaber jeg til dig om Hjælp og bier paa dine Ord. | 147Jeg var årle oppe i morgenlysningen og ropte om hjelp; jeg ventet på dine ord. | 147Jag kommer tidigt i morgongryningen och ropar; jag hoppas på dina ord. |
| 148Før Nattevagtstimerne vaager mine Øjne for at grunde paa dit Ord. | 148Mine øine var oppe før nattevaktene, forat jeg kunde grunde på ditt ord. | 148Mina ögon hasta före nattens väkter till att begrunda ditt tal. |
| 149Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! | 149Hør min røst efter din miskunnhet! Herre, hold mig i live efter dine lover! | 149Hör min röst efter din nåd; HERRE, behåll mig vid liv efter dina rätter. |
| 150De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. | 150De er kommet nær som jager efter ugjerning; fra din lov er de kommet langt bort. | 150Nära äro de som jaga efter skändlighet, de som äro långt ifrån din lag. |
| 151Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. | 151Du er nær, Herre, og alle dine bud er sannhet. | 151Nära är ock du, HERRE, och alla dina bud äro sanning. |
| 152For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. | 152For lenge siden vet jeg av dine vidnesbyrd at du har grunnet dem for evig tid. | 152Längesedan vet jag genom dina vittnesbörd att du har stadgat dem för evig tid. |
| 153Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. | 153Se min elendighet og utfri mig! For jeg har ikke glemt din lov. | 153Se till mitt lidande och rädda mig, ty jag förgäter icke din lag. |
| 154Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! | 154Før min sak og forløs mig, hold mig i live efter ditt ord! | 154Utför min sak och förlossa mig; behåll mig vid liv efter ditt tal. |
| 155Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke paa Sinde. | 155Frelse er langt borte fra de ugudelige; for de søker ikke dine forskrifter. | 155Frälsning är långt borta från de ogudaktiga, ty de fråga icke efter dina stadgar. |
| 156Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud! | 156Din miskunnhet er stor, Herre; hold mig i live efter dine dommer! | 156HERRE, din barmhärtighet är stor; behåll mig vid liv efter dina rätter. |
| 157Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. | 157Mange er mine forfølgere og mine motstandere; jeg er ikke avveket fra dine vidnesbyrd. | 157Mina förföljare och ovänner äro många, men jag viker icke ifrån dina vittnesbörd. |
| 158Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. | 158Jeg så de troløse og vemmedes, dem som ikke holdt ditt ord. | 158När jag ser de trolösa, känner jag leda vid dem, därför att de icke hålla sig vid ditt tal. |
| 159Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! | 159Se at jeg har elsket dine befalinger! Herre, hold mig i live efter din miskunnhet! | 159Se därtill att jag har dina befallningar kära; HERRE, behåll mig vid liv efter din nåd. |
| 160Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt. | 160Summen av ditt ord er sannhet, og til evig tid står all din rettferdighets lov fast. | 160Summan av ditt ord är sanning, och alla din rättfärdighets rätter vara evinnerligen. |
| 161Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. | 161Fyrster forfulgte mig uten årsak, men mitt hjerte fryktet for dine ord. | 161Furstar förfölja mig utan sak, men mitt hjärta fruktar för dina ord. |
| 162Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. | 162Jeg gleder mig over ditt ord som en som finner meget bytte. | 162Jag fröjdar mig över ditt tal såsom den som vinner stort byte. |
| 163Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. | 163Løgn har jeg hatet og avskydd, din lov har jeg elsket. | 163Jag hatar lögnen, den skall vara mig en styggelse; men din lag har jag kär. |
| 164Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. | 164Syv ganger om dagen har jeg prist dig for din rettferdighets lover. | 164Jag lovar dig sju gånger om dagen för din rättfärdighets rätter. |
| 165Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. | 165Megen fred har de som elsker din lov, og det er ikke noget anstøt for dem. | 165Stor frid äga de som hava din lag kär, och intet finnes, som bringar dem på fall. |
| 166Jeg haaber paa din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. | 166Jeg har ventet på din frelse, Herre, og jeg har holdt dine bud. | 166Jag väntar efter din frälsning, HERRE, och jag gör efter dina bud. |
| 167Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem saare kære. | 167Min sjel har holdt dine vidnesbyrd, og jeg elsket dem såre. | 167Min själ håller dina vittnesbörd, och jag har dem storligen kära. |
| 168Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. | 168Jeg har holdt dine befalinger og dine vidnesbyrd; for alle mine veier er for ditt åsyn. | 168Jag håller dina befallningar och vittnesbörd, ty du känner alla mina vägar. |
| 169Lad min Klage naa frem for dit Aasyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord! | 169La mitt klagerop komme nær for ditt åsyn, Herre! Lær mig efter ditt ord! | 169HERRE, mitt rop komme inför ditt ansikte; giv mig förstånd efter ditt ord. |
| 170Lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, frels mig efter dit Ord! | 170La min inderlige bønn komme for ditt åsyn! Frels mig efter ditt ord! | 170Min bön komme inför ditt ansikte; rädda mig efter ditt tal. |
| 171Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. | 171Mine leber skal flyte over av lovsang; for du lærer mig dine forskrifter. | 171Mina läppar må flöda över av lov, ty du lär mig dina stadgar. |
| 172Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. | 172Min tunge skal synge om ditt ord; for alle dine bud er rettferdighet. | 172Min tunga sjunge om ditt ord, ty alla dina bud äro rättfärdiga. |
| 173Lad din Haand være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. | 173La din hånd være mig til hjelp! For jeg har utvalgt dine befalinger. | 173Din hand vare mig till hjälp, ty jag har utvalt dina befallningar. |
| 174Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst. | 174Jeg lenges efter din frelse, Herre, og din lov er min lyst. | 174Jag längtar efter din frälsning, HERRE, och din lag är min lust. |
| 175Gid min Sjæl maa leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! | 175La min sjel leve og love dig, og la dine dommer hjelpe mig! | 175Låt min själ leva, så skall hon lova dig; och låt dina rätter hjälpa mig. |
| 176Farer jeg vild som det tabte Faar, saa opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. | 176Jeg har faret vill; opsøk din tjener som et tapt får! for jeg har ikke glemt dine bud. | 176Om jag far vilse, så uppsök din tjänare såsom ett förlorat får, ty jag förgäter icke dina bud. |
Det Nye Testamente 1907. Det Gamle Testamente 1931. Ulrik Sandborg-Petersen, ParadigmsMasterPro.com. Det Norsk Bibelselskap (1930) BIBELN eller DEN HELIGA SKRIFT -- innehållande -- NYA TESTAMENTETS KANONISKA BÖCKER -- i överensstämmelse med den av KONUNGEN ÅR 1917 -- This is release 3.7 from Projekt Runeberg ( //www.lysator.liu.se/runeberg/) of the Bible. That release was made 1999-04-09. It contains the full text of the Bible, and all of it has been spell-checked. -- gillade och stadfästa översättningen
Bible Hub |
